Nyhed

MPjule3-kalender: Knuckle Walkers

Hver dag i december tæller GAFFA ned til juleaften med en mp3 og en julehilsen fra den danske musikscene. Kalenderen er blevet til i samarbejde med og klippet sammen af 180°Virvar, $coOp og bloggen OpdagNyMusik.

"Glædelig musikjul til alle, der igen i år ser deres snit til at få lyttet til 24 nye numre i forbindelse med MP-Jule3! Sidste år var vi begge to meget glade for at få eksponering af vores personlige projekter i GAFFA, og 2012 har været det hidtil vildeste år for os begge. Vi startede Knuckle Walkers for cirka et halvt år siden, og indtil videre har vi udgivet en ep på det københavnske label Gartenhaus, spillet en masse fantastiske jobs og i den forbindelse mødt en masse lige så fantastiske mennesker, der har hjulpet os på vej, både produktionsmæssigt og socialt."

"'White Glare' er en demo, der fokuserer på det minimale house udtryk – en genre, vi aldrig rigtigt har prøvet at producere før. Og lige præcis derfor vil vi gerne få den ud i offentligheden, så vi kan få feedback. Vi elsker at blande forskellige former for house, men i 2013 satser vi på at blive mere målrettede og arbejde hårdt på at producere stilsikre udgivelser, der hovedsageligt vil være inspireret af genrerne deep house og UK funky. God jul!  //knuckle." GAFFAs MPJule3-kalender:

1. Ibrahim Electric | 2.180° Virvar | 3. Altmodisch | 4. Late Night Venture | 5. The Psyke Project | 6. The Surferinos | 7. Addis Abababand | 8. Racer | 9. Travelling Tribes | 10. Keith Canisius | 11. Pelle | 12. Amagerbro Nordvest Productions | 13. Akiri |14. Knuckle Walkers  |15. ??? | 16. ??? | 17. ??? | 17. ??? | 18. ??? | 19. ??? | 20. ??? | 21. ??? | 22. ??? | 23. ??? | 24. ???


ANNONCE