Vores fotograf var forbi Lemvig Gymnasium for at dække festivalen, der præsenterede Veto, Ulige Numre, Thulebasen og Asbjørn
Siden 2009 har frivillige gymnasieelever fra Lemvig arrangeret endagsfestivalen Lemvig Upcoming Festival. Det har fra starten af været ambitionen at tiltrække upcoming navne til det nordvestjyske. Men i takt med, at festivalen er vokset, er navnene også blevet større.
I år kunne festivalen præsentere Veto (billedet), Ulige Numre, Thulebasen og Asbjørn. Fire navne, hvor især Veto må siges at være et scoop for den vestjyske festival, der derfor igen i år havde et fint publikumsfremmøde.
Tidligere har navne som Treefight For Sunlight, Hunch Bettors, Turboweekend og Kiss Kiss Kiss besøgt festivalen.
Festivalen fandt sted den 3. februar på Lemvig Gymnasium. GAFFAs fotograf Martin Dam Kristensen var med, og du kan se hans fotoreportage i vores gallerisektion her.