Mandag den 18. juni skal McCartneys 70 års fødselsdag og 5-Ørens 34 års jubilæum fejres
Mandag den 18. juni falder to fejringer sammen, Sir Paul McCartneys 70 års fødselsdag og Amagers musikforening 5-Øren har 34 års jubilæum. Begge dele slås sammen til én stor fejring i Amager Bio.
De to danske Beatles-coverbands Rubberband og Repeatles går sammen i dagens anledning for at hylde McCartneys sangskat, hvor der både vil spillet klassiske Beatles-sange og McCartneys sange fra Wings- og solokarrieren.
5-Øren blev stiftet den 18. juni i 1978, hvor Culpeper's Orchard spillede på 5-Øren. Koncerten blev den første af 300, som siden er blevet afholdt på 5-Øren og 10-Øren. I 1997 åbnede Amager Bio som spillested, og her har foreningen holdt omkring 800 koncerter. I dag har musikforeningen over 1.000 medlemmer.
Paul McCartney stiftede som bekendt selskab med John Lennon, George Harrison og Ringo Starr, som tilsammen dannede The Beatles. Efter The Beatles igangsatte McCartney sin succesfulde solokarriere og dannede bandet Wings sammen med sin første kone, Linda Eastman, og sanger og sangskriveren Denny Laine. McCartney har i alt udgivet 22 album som soloartist og sammen med Wings.
Ved aftenenes fejring vil Rubberband og Repeatles spille hvert deres lange sæt for at forenes til sidst i et gigantisk slutnummer. Koncerten bliver arrangeret i samarbejde med Beatles-eksperten, forfatteren og foredragsholderen Per Wium, der også vil deltage i koncerten på keyboard på nogle af sangene.
Billetter til arrangementet den 18. juni starter i morgen, onsdag den 29. februar kl. 10.00 via GAFFA Live.