Mohamed Rouïcha er død

Han var et fænomen. Den lille berber fra Khenifra i Mellem Atlas var en af de vildeste og mest swingende musikere undertegnede nogensinde har stødt på. Utallige er kassettebåndene jeg har købt på markeder, og hans produktion var særdeles omfattende. Her ville man se den lille mand med de karakteristiske høje kindben med den uforholdsmæssigt store version af den marokkanske lut - den kaldes en lothar - med overfladen af gedeskind. Han ville være omgivet af de altid nærmest enorme kvindelige korsangere, som ville spille på de store bendirtrommer, så det svingede derudad. Men det fedeste ville være Rouichas helt unikke anslag. Det var let genkendeligt overalt, og det er altså ærgerligt, at vi aldrig nåede at se ham på disse breddegrader.

Han blev født i 1950 og droppede tidligt ud af skolen for at spille musik. Den professionelle debut kom allerede som 14-årig i 1964, hvor han optrådte på tv. Han sang både på arabisk og sit eget sprog, som var Tamezight, altså den af de tre berberdialekter, der tales i bjergkæden Mellem Atlas. Han ville snart komme til Casablanca, hvor han blev en af stjernerne på et parnas, som også talte bands som Nass El Ghiwane og Jil Jilala, ligesom andre berberkunstnere snart fulgte trop, eksempelvis nede i Agadirområdet, hvor bands som Izan Zaren satte vigtige spor.

Alligevel var Mohamed Rouicha helt unik. Det er slet ikke til at forstå, at jeg nu skal til at omtale ham i datid. Kender du ham ikke, bør du måske tjekke ham ud her.

Mohamed Rouïcha 1950-2012. Æret være hans minde. Og som man siger i Marokko: Dayim Allah!