Stjernen åbner op omkring selvmordstanker og store personlige problemer i nyt maratonportræt
"Mine problemer var ikke lige så åbenlyse som et stofmisbrug. De var mere stille, men ikke mindre alvorlige", siger Bruce Springsteen om sin mentale tilstand i det tidlige firsere, som ellers var en kunstnerisk prægnant periode, der kulminerede i succesalbummet "Born in the USA" fra '84.
Ordene falder i et nyt, omfattende portræt af stjernen i The New Yorker, hvor journalist David Remnick har fået lov til at følge Bossen omkring, lige fra de tidligste ture i øvelokalet op til den igangværende "Wrecking Ball"-turné, via hjemmet i Colt's Neck, New Jersey, og videre på landevejen i Europa med Springsteen og bandet.
Foruden samtaler med de fleste medlemmer af The E Street Band - herunder tidligere trommeslager Vini Lopez og nytilkomne Jake Clemons - er der kommet mange timers samtaler med hovedpersonen og altså en ekstensivt, 15.000 ord stort portræt ud af arbejdet.
Tredive års terapi
Af artiklen fremgår det, at Springsteen har gået i terapi siden '82, og den veletablerede Bruce-biografist (og ven af Springsteen) Dave Marsh kommer desuden et bud på, hvorfor de depressive tenderser netop manifesterede sig på et tidspunkt med stor succes og kreativt overskud:
"Depressionen var ikke chokerende som sådan. Han (Springsteen, red.) var på raketfart fra intet til noget, og så bliver man pludselig kysset i røven dag og nat. Det kan ganske givet udløse nogle konflikter i forhold til dit virkelige selvværd".
Også guitarist Steve Van Zandt og mangeårig manager Jon Landau giver deres besyv med, ligesom hustruen og bandmedlemmet Patti Scialfa beklager, at hendes rolle i The E Street Band er mere symbolsk end musikalsk.
