Den engelske sanger og sangskriver gæster Musikhuset Aarhus lørdag den 2. juni. Vi har fanget ham for at få en statusrapport.
Hvad kan publikum forvente af koncerten?
Det starter med hvad vi kalder ouverturen, da det jo netop er et show, og spiller så fire-fem hurtige rock'n'roll-sange fra hoften. Vi har en danser, som indtager gogo-buret og som "ryster en god halefjer". Folk får et øjeblik til at se scenografien med det store lykkehjul og spekulere lidt over, hvad det hele går ud på, mens vi spiller nogle sange som folk muligvis kender. Så præsenterer jeg mig selv som aftenens konferencier; jeg påtager mig en rolle og har også en assistent, som går ned blandt publikum og finder folk som ser ud til at have lyst til at komme op på scenen og dreje hjulet. Og derfra tager vi de forskelligt fra aften til aften, alt efter hvad hjulet giver os. Nogle gange er den første sang, der kommer op, en sang man måske ville forvente at vi ville slutte af med; nogle gange er det en ballade, nogle gange en velkendt sang, andre gange en sang som absolut ikke er spor velkendt. Så det betyder, at folk indimellem må vente lidt på at høre deres favoritter.
Og vi har "jackpots" på hjulet, som er ord som "Time" eller "Girl", og hvis ordet indgår i titlen på for eksempel fem sange, ja så spiller vi de fem sange i træk. Hvis ordet er "Girl" spiller vi "This Year's Girl", "Spooky Girlfriend", "Party Girl" (sulky girl); hvis ordet er "Time" spiller vi "Strict Time", "Man Out of Time" og The Rolling Stones "Out of Time". Det giver os mulighed for at konfrontere bagkataloget på en mere tilfældig måde; de ældre sange bliver pludselig spillet os i hænde på en uventet måde, og det bibringer en friskhed til det at spille dem. Vi kan ende med at spille en sang, som har været vores afslutningsnummer i tredive år, i løbet af showets første fem minutter.
Vi har også sange med bare guitar eller klaver, så der er også variation. Vi prøver at gøre det sjovt og får også hilst på folk; folk kommer op fra publikum og nogle er meget udadvendte og vil gerne være med, mens andre er mere generte og skal overtales. Nogen vil gerne ind i go-go-buret og vise hvor gode de er til at danse....man ser alle mulige sjove sider, der er ønsker og indimellem folk der frier; ikke til mig men til hinanden. Det er ret godt og indimellem ganske rørende, og nogle gange siger folk noget, så det går op for mig at en sang har betydet noget for dem, som aldrig ville være faldet mig ind. Så selvom det et stykke hen ad vejen er et satirisk, Vaudevillle-agtigt show, har det også nogle følelsesladede momenter.
Nye historier
Du udklækkede oprindeligt konceptet ("The Spectacular Spinning Songbook", red.) for 25 år siden. Hvordan opstod idéen, og hvad får dig til at vende tilbage til den nu?
Well, af samme grunde som jeg udtænkte det dengang. I 1986 eller '85 tænke jeg, at jeg havde så mange sange at det var svært at vælge, så simpelt var det faktisk: "lad os finde på en ny og sjov måde at gøre sangvalgene mere vilkårlige på". Og så kan vi også have nogle coverversioner, som man ellers aldrig ville forvente at vi spillede...og det samme med det nye lykkehjul. Nu er der selvfølgelig gået femogtyve år, så jeg har endnu flere sange og en endnu større stilistisk variation. Fra ballader til rock'n'roll-sange, alt muligt, du ved.
Så det giver en endnu mere mening nu, i al fald for mig. Det er bare en anden måde at fortælle en historie...hver aften, når vi går på scenen, fortæller vi en ny historie ud af alle disse stykker af historier, som vi har fortalt på pladerne gennem årene. Hvad enten det er klaverballader, akustiske guitarsange, elektriske bandnumre, ting jeg har lavet til større ensembler ved mere usædvanlige lejligheder.
Læs et længere interview om blandt andet Costellos skrinlagte H.C. Andersen-opera og om danserne i bur ved Costellos koncerter i GAFFAs artikelsektion.
Køb billetter til koncerten i Musikhuset via GAFFA Live.
