Nyhed

GAFFA juni er på gaden

Mød Outlandish, EaggerStunn, Blue Foundation og mange flere – og læs stort uddannelsestillæg

Så er årets sjette GAFFA på gaden. 86 sider sprængfyldt med interviews, features, anmeldelser, nyheder, livekalender og et stort uddannelsestillæg.

Månedens hovedhistorie gælder Outlandish, der er tilbage efter tre års albumpause med deres femte album, "Warrior//Worrier". Vi har mødt bandet, der siden sidst for alvor har været ude i den store verden og efter mere end 10 år sammen føler sig som brødre snarere end venner.

EaggerStunn alias Eaggerman og Stunn Gunn har storhittet med "Morder Dem" og "Kugledans" og udgiver nu debutalbum. Vi har talt med Danmarks seneste bud på reggae, der holder.


Blue Foundation er tilbage efter fem års pause – nu som duo. Vi har talt med bagmand Tobias Wilner, der afslører, at han ikke er udelt begejstret for bandets bagkatalog.

I temaserien Superfan er vi nået til en mildt sagt passioneret fan, der har brugt op mod en million kroner på at dyrke sin store idoler, Backstreet Boys. Men det betyder også, at hun er kommet helt tæt på bandet.

Du kan også glæde dig over vores store uddannelsestillæg, hvor du blandt andet kan møde den succesfulde manager Ulrik Ørum Petersen, medejer af det store management- og bookingbureau Volcano, den unge, fremadstormende elektronikamusiker Jonas KP, dj, booker og multimediedesigner Sven Houlberg og dokumentarinstruktør Lea Hjort Mathiasen.


 

Du kan også møde The Eclectic Moniker, Asbjørn, Dig & Mig og mange flere, du kan læse om fodboldspilleren William Kvists forhold til musik, du kan se, hvordan det gik, da Den Gale Pen mødte pladeaktuelle Kristian Leth og meget mere.

 


Du kan desuden, hvis du er medlem af Klub GAFFA, læse Martin Halls store portræt af de tilbagevendende briter Dexys Midnight Runners og deres karismatiske frontfigur Kevin Rowland, du kan læse et interview med koncertaktuelle Sting og læse en artikel om David Bowies netop genudgivne "Ziggy Stardust". Læs mere om tillægget, de mange fordele og konkurrencer hos Klub GAFFA.

Derudover kan du som altid finde masser af nyheder, anmeldelser og omtaler. Så find GAFFA på en café, et bibliotek, en plade-/musikforretning eller en uddannelses- eller kulturinstitution nær dig, eller læs bladet online. God fornøjelse med juniudgaven af GAFFA!

 

ANNONCE