Ifølge lytterne af den engelske radiostation XFM er Gallagher en mere karismatisk forsanger end både Freddie Mercury og Dave Gahan
Hvem er rockens bedste frontmand? Den engelske radiostation XFM har spurgt sine lyttere, hvem de synes er rockens bedste frontmand, og her løber Liam Gallagher, tidligere Oasis, nu Beady Eye, med sejren foran så karismatiske navne som Freddie Mercury og Dave Gahan på anden- og tredjepladsen. Legender som Jim Morrison og Mick Jagger ligger langt nede på listen som henholdsvis nummer 8 og 12, mens eksempelvis hverken Ozzy Osbourne, Iggy Pop er Brett Anderson er med på listen.
Liam Gallagher kommenterede kåringen på vanlig storskrydende vis:
- Den bedste frontmand? Det vidste jeg da godt i forvejen! Der er ikke så mange af os. Der er en masse derude, som lader, som om de er frontmænd. Men jeg vil gerne takke alle, der har stemt på mig. Det er dejligt, siger han og tilføjer:
– Jeg tror ikke, jeg kunne finde ud af at spille bas, men jeg kunne godt se mig selv spille guitar eller smadre et trommesæt. Men at synge er alt, jeg kan. Det har altid handlet om at vokalen for mig, mand. Hvis du er røvhul, der ser godt ud, så skal du være i front, ikke?
Hele listen ser således ud:
1. Liam Gallagher (Oasis, Beady Eye)
2. Freddie Mercury (Queen)
3. Dave Gahan (Depeche Mode)
4. Dave Grohl (Foo Fighters)
5. Matt Bellamy (Muse)
6. Brandon Flowers (The Killers)
7. Morrissey (The Smiths)
8. Jim Morrison (The Doors)
9. Kurt Cobain (Nirvana)
10. Alex Turner (Arctic Monkeys)
11. Paul Weller (The Jam, The Style Council)
12. Mick Jagger (The Rolling Stones)
13. Tom Meighan (Kasabian)
14. Eddie Vedder (Pearl Jam)
15. Joe Strummer (The Clash)
16. Ian Curtis (Joy Division)
17. Caleb Followill (Kings of Leon)
18. Ian Brown (The Stone Roses)
19. Thom Yorke (Radiohead)
20. Chris Martin (Coldplay)
I ligestilligens navn har XFM også for tiden en afstemning kørende om de bedste kvinder i rocken. Du kan stemme her.
Er du enig i, at Liam Gallagher er en bedre frontmand end eksempelvis Freddie Mercury eller Jim Morrison? Og hvem er rockens bedste danske frontmand? Simon Kvamm, Tim Christensen eller en helt tredje? Giv endelig dit besyv med i kommentarfeltet nedenfor.