Xander Linnet har det ikke fra fremmede, men beviste allerede på debuten, at han sagtens kan klare sig på egen hånd.
Xander er aktuel med sit andet album, "Hvis Jeg Skrev Dig En Sang", og vi har i den forbindelse talt med ham med udgangspunkt i en række udtryk og vendinger, som på en eller anden måde har forbindelse til Xander.
Adel forpligter
– Det kan man sige. Jeg er vokset op med, at der altid har været musik. Min mor (Anne Linnet, red.) er den person i verden, der kender mig bedst – og omvendt. Hun har altid bakket mig op, og jeg har været med i studier og til koncerter hele mit liv. Jeg har lært en masse, fået en masse inspiration, men jeg har ikke følt det som et pres. Jeg har altid spillet, og jeg fik klaverlektioner, siden jeg var syv år gammel, og jeg begyndte at rode med trommebeats og ting på computeren, fra jeg var 10-11 år gammel.
– Men jeg spillede også en masse fodbold, gik og hyggede mig og tænkte ikke på, at jeg skulle have en musik-karriere, jeg spillede bare. Men da det begyndte at blive mere seriøst, vidste jeg godt, at der ville være meget fokus på mit efternavn, når jeg udkom med noget. Men debutalbummet gik så godt, at jeg 100 procent føler mig på egne ben i dag.
Nørrebronx
Efter Xanders ønske blev interview-optakt sat i scene hos indvandrer-frisøren Waels på Griffenfeldtsgade i hjertet af det spraglede Nørrebro, og det er ingen tilfældighed.
– Jeg har altid boet sammen med min mor, og udover et par år i Rom og noget tid i Hellerup har det været forskellige steder rundt omkring i København. Og efter jeg selv er flyttet hjemmefra, har jeg boet her i kvarteret. Jeg tror at 80-90 procent af mine venner er ikke-etniske danskere, så det er fuldstændig naturligt for mig at være en del af det multikulturelle samfund, og det er noget, der både påvirker mig i min hverdag, i min livsopfattelse og præger min musik.
– Måske er det en generationsting. Min storebror, der er 10 år ældre har for eksempel ingen indvandrervenner. Men jeg nyder det, det er helt naturligt for mig, og jeg sætter stor pris på at udvide min horisont, og kan godt li' at omgås en masse forskellige mennesker fra forskellige kulturer. Man kan også høre de arabiske referencer i min musik. Både på debuten og nu på Hvis Jeg Skrev Dig En Sang. Det gælder både i musikken (som for eksempel på første skæring Guld Og Diamanter, red.), men er også reflekteret i tekstuniverset.
Det Burde Ikke Være Sådan Her
– Den sang har gjort rigtig meget for mig og var klart medvirkende til at bære debutalbummet. Men tekstmæssigt regner jeg det som en af de lettere skæringer på pladen. Oprindeligt skrev jeg nummeret og tænkte på at give det videre til anden side, men da jeg spillede det for min mor, opfordrede hun mig til selv at prøve kræfter med det, og på pladeselskabet (Art People, red.) var de meget oppe på det. Der er rigtig mange mennesker, som har reageret på det, og mit indtryk er, at det er en rimelig enkelt tekst, som folk kan genkende sig selv i. For eksempel mødte jeg en dag en stor, bred rocker til en fest, der lige var kommet ud af spjældet. Han fortalte mig, at han hørt nummeret om og om igen, da han sad inde, og at det mindede ham om kæresten udenfor.
Læs et længere interview i GAFFAs artikelsektion.
