Nyhed

Al Jarreau og Joe Sample til Falconer Salen

De to internationale jazz-funk-legender giver dansk Big Band-koncert i weekenden

På søndag den 4. november bliver Falconer Salens scene fyldt op med jazz-funk-legenderne Al Jarreau (billedet) og Joe Sample, det 17 mand store NDR Big Band samt det svenske trombone-ikon Nils Landgren. Holdet er for tiden på Europa-turné med en række koncerter i blandt andet Tyskland og Schweiz, og som noget særligt til den danske koncert er Nils Landgren aftenens gæstestjerne.

72-årige Al Jarreau har i tidens løb spillet med en lang række internationale navne som Kathleen Battle, Miles Davis, David Sanborne, George Benson, BB King, Eric Clapton og The Supremes. Desuden har sangeren sin egen stjerne på Hollywood Walk of Fame. Al Jarreau fik sit gennembrud med "We Got Buy" fra 1976, og i 1981 udkom "Breakin' Away" med hittet "We're In This Love Together."

Pianisten Joe Sample var studiemusiker i Los Angeles i 1970'erne, hvor han spillede med blandt andre BB King, Joe Cocker, Marvin Gaye, Tine Turner og Joni Mitchell. Han er kendt fra sin tid med The Crusaders og samarbejdet med Randy Crawford, der blandt andet resulterede i verdenshittene "Street Life" og "One Day I'll Fly Away".


Køb billet via GAFFA Live.

ANNONCE