Nyhed

Før koncerten: Tenacious D

Den amerikanske gruppe med Jack Black og Kyle Gass i front giver koncert nær Danmark. Vi har tjekket formkurven hos trommeslager Brooks Wackerman.

Tenacious D er superstjerner i hjemlandet USA. I Europa er de store i både Storbritannien og Tyskland, hvor de blandt andet spillede som semi-headlinere på Tysklands tvillingefestival Rock am Ring og Rock im Park. Nu kommer bandet på Europa-turné til England og Tyskland. De kommer til at spille deres til dato nordligste koncert nogensinde i Hamborg nu på fredag den 12. oktober på Alsterdorfer Sporthalle. Koncerten med sine 7.000 billetter var udsolgt på otte timer. Hele Tysklands-turnéen, som også kommer forbi München, Düsseldorf og Frankfurt am Main, er udsolgt.

Vi har fanget bandets turné-trommeslager Brooks Wackerman, som blandt andet spiller og har spillet trommer for Bad Religion, Korn, Suicidal Tendencies og Fear and the Nervous System.

Hvordan er det gået I øveren?


– Meget godt. Vi tager øvningen meget seriøst, idet vi holder en pause hvert femte minut.

Hvad kan vi forvente af jeres koncert i Hamborg?

– Masser af energi. Det er et meget dynamisk show. Vi udforsker virkelig musikkonceptet mellem høj og lav musik…


Hvad gør I, lige inden I går på scenen?

– Vi strækker ud alle sammen. Også massevis af yoga, også på fridage. Jeg selv opvarmer på en drum pad cirka en time inden showet. Jeg prøver at lade være med at drikke for meget vand, da jeg altid skal tisse megameget lige i midten af vores sæt.

Hvad står på jeres forplejningsliste?


Hummus, vitamin-vand, Fiji-vand, Take 5 Candy Bars, men jeg tror ikke, at de findes i Tyskland? Frugt og forskellige slags belgisk chokolade.

Hvad hører I i turbussen?

– Vi har set tonsvis af Van Halen- og AC/DC-bootleg-videoer fra 80'erne.

Har spillet på Roskilde

Hvad forbinder du med Tyskland?

– De mest elegante taxaer, som man kan finde i verden, og som sædvanligvis starter med bogstaverne BMW. Fansene er fantastiske i Tyskland. Derudover er det et utrolig smukt land med en imponerende arkitektur.

Hvad forbinder du så med Danmark?

– Egentlig det samme som med Tyskland, men jeg kan ikke huske, om bogstaverne på taxaerne også starter med BMW der?

Hvornår kan vi regne med et Tenacious D-show i Danmark?

– Jeg har spillet den berømte Roskilde Festival med Bad Religion, så dette sted ville jeg vælge for "the D", men hvornår? Det kan jeg ikke svare på. Det jeg kan sige er, at vi vil dele en magisk aften med danskerne.

Hvordan er det at arbejde sammen med Jack Black alias Hollywood Jack og Kyle Gass alias Rage Kage?

– Det er den bedste modstridende enhed af to kunstnere, jeg kender og noget, som bringer mange facetter med sig.

I spiller altid et The Who-Medley under jeres sæt, hvad forbinder du personligt med The Who?

– SÅ MEGET! Jeg voksede op med at se "The Kids are Alright" (dokumentarfilm fra 1979, red.). Keith (Moon, red.) har en stor indflydelse på min livsstil.

Er det at være på tur og spille live en dag på kontoret for dig?

– Kun hvis jeg er syg under turnéen. Når det er sagt, nyder jeg stadigvæk at slå på ting.

Hvilke trommeslagere er efter din mening de fem bedste i verden?

– Buddy Rich, Vinnie Colaiuta, Tony Williams, Josh Freese og Stewart Copeland.

Hvad gjorde dig til trommeslager?

– Min familie var den største indflydelse. Min far og mine to brødre spiller alle sammen trommer. At spille trommer derhjemme var lige så normalt som at spise cornflakes om morgenen.

Hvem er dine fem yndlingsbands?

– Nirvana, Radiohead, The Killers, The Hives og Frank Zappa.

Nævn dine fem yndlingsnumre.

– "All These Things That I've Done" – The Killers, "Keep It Greasy" – Frank Zappa, "Baba O'Riley" – The Who, "So Lonely" – The Police og "Miracle Drug" – AC Newman.

Mange tak for interviewet.

– Det var så lidt! Vi ses i Hamborg.

Tencacious D's hjemmeside

Brooks Wackermans hjemmeside

Se Tenacious D fremføre The Whos klassiker "Pinball Wizard":

ANNONCE