Nyhed

Fotoreportage: Sound of Copenhagen i Koncerthuset

Se masser af billeder fra festen i DR Byen lørdag

Pladeselskabet og compilation-serien Sound of Copenhagen har i år udvidet projektet med en live-koncert, som fandt sted lørdag den 13. oktober i Koncerthuset i DR Byen. På samme måde som de udgivne album i serien blandede den kortene og præsenterede både store, små, kendte og ukendte artister, som alle skulle optræde side om side – sammen og hver for sig.

Sound of Copenhagen er et nonprofit-projekt, som dj og radiovært Le Gammeltoft og nu afdøde dj og radiovært Kjeld Tolstrup stiftede i 2008 med det formål at udbrede kendskabet til dansk elektronisk musik. Live-koncerten skulle vise, at elektronisk musik også kan opleves siddende og lyttende, i en sal med fantastisk lyd.

De artister, som man kunne opleve i Koncertsalen, var:


Hankat
Visti Meyland
D'Jean & Masonaise
Vinnie Who
Troels Abrahamsen
Mikael Simpson
Shanghai
Lulu Rouge
Suspekt (billedet)
Rune Kölsch
Rosa Lux

Den niende Sound of Copenhagen-udgivelse kom på gaden den 9. august.

GAFFAs fotograf Christian Hjorth var med i Koncertsalen og har taget en lang række fotos af de optrædende, og dem kan du se i GAFFAs gallerisektion.


ANNONCE