Nyhed

De Høje Hæle tager på Europaturné og er klar med video

Det københavnske punkband udsender video og tager på en knap to uger lang Europatour

I dag spiller det københavnske punkband De Høje Hæle på Walker Festival i Middelfart, og derefter tager de af sted på en næsten to uger lang Europaturné, hvor de efter bedste evne vil forsøge at lære fra sig af de danske gloser. Med sig på turen har de en fotograf, som skal dokumentere, hvordan det foregår, når et dansksyngende punkband rejser rundt og begejstrer uforstående musikfans. Taler musikken virkelig sit eget tydelige sprog?
 
Her på GAFFA.dk kan man løbende følge, hvordan det hele løber af stablen med både billeder og tekst.
 
I dag løfter vi også sløret for De Høje Hæles nye musikvideo til nummeret "Der Er Mange Der Siger Meget" fra deres nye ep "Kold og Træt og Bange". Musikvideoen er instrueret og redigeret af Josefine Strucmann.

Torsdag den 20. september er bandet igen tilbage i København, hvor de spiller på KB18 sammen med Tumor Warlord og Bäddat För Trubbel fra Sverige.

Se videoen til "Der Er Mange Der Siger Meget":


ANNONCE