Hardrockbandet giver sin første koncert på dansk grund nogensinde
Rockbandet Masters Of Reality gæster Danmark for første gang nogensinde den 9. juni, når de giver koncert i Pumpehuset.
Med sanger, sangskriver, guitarist og producer Chris Goss som gennemgående figur har Masters Of Reality i over tyve år udgivet rockalbum, der tager udgangspunkt i tressernes psykedeliske rock og halvfjerdsernes heavyrock.
Chris Goss er, ud over sin medvirken i Masters Of Reality, nok mest kendt som producer af en række af Queens Of The Stone Ages album.
Masters Of Reality har udgivet ni albums, hvor af deres seneste "Pine/Cross Dover" udkom i 2009 og fik fem stjerner af GAFFAs anmelder Keld Rud med overskriften: "Chris Goss velsigner os endnu en gang med charmerende hyggerock".
Forsalget starter onsdag den 10. april klokken 10.00. Find billetter via GAFFA Live.