Men Among Animals: "Buried Handsome" sang for sang

Den danske gruppe Men Among Animals er aktuelle med deres tredje album, "Buried Handsome". Siden sidst er gruppen – i øvrigt ganske som ligeledes albumaktuelle Kissaway Trail – blevet reduceret fra en kvintet til en trio og er, igen ligeledes som Kissaway Trail, klar med deres første album siden 2010 og deres tredje album i alt. Ligesom Kissaway Trail albumdebuterede Men Among Animals også i 2007 og har spillet i mange lande, men musikalsk er Men Among Animals dog anderledes end Kissaway Trail. Men Among Animals er meget inspireret af 60'er-pop, med et mere minimalistisk og melodisk udtryk end på forgængeren, med tekster om emner som spontan omfavnelse, livsglæde og forelskelse.

GAFFAs anmelder Rune Schlosser har netop tildelt albummet fire stjerner med følgende konklusion: "På trods af, at 'Buried Handsome' er en kende langsom om at komme i gang, så formår trioen alligevel at levere en gedigen treer. Indimellem fremstår de lydlige forbilleder en smule for eksplicitte, mens det dog bliver kraftig opvejet af Men Among Animals' bundsolide håndværk og meloditæft."

Vi har givet ordet til gruppen, der her gennemgår det nye album, sang for sang:

The Place You Counted On

Åbningssangen er en hyldest til det at være og at blive, hvor man er, og at omfavne den livsverden, man befinder sig i, fremfor at frygte eller hade den og hele tiden søge et alternativ. Stemningen bliver defineret af det langsomme beat og den dovne vokal, der bevist ligger et par toner lavere end det foretrukne register. Sangens harmoniske varme og melodiske udformning blomstrer i det afsluttende c-stykke, hvor flydende vokalharmonier dog endeligt brydes af en kæk "out of tune" guitarsolo.     

Kathy

"Kathy" bygger videre på den samme stemning. Lyden af solbeskinnet sommer er fremtrædende, og inspirationen fra tressernes popmelodier er tydelig. Teksten omhandler det umiddelbare og smukke ved at forelske sig og om at give sig hen til det, selvom om det til tider kan virke frygtindgydende. Kompositionen er simpel og minimalistisk med pulserende et-slagsrytme og vekslen mellem blot to akkorder, og det underbygger tekstens enkelthed.     

Failures flaws regret and remorse that follow from traditional political opportunism (and how it might be solved in a provocative however plausible way)

Utvivlsomt den længste titel i Men Among Animals-kataloget. Startende med en stump lyd af hjerterytme bevæger denne sang sig fra en minimalistisk lettere jazzet singer-songwriter-komposition til at slutte i et symfonisk inferno af rockguitar og saxofonsolo. Teksten beskriver væmmelsen ved gentagende at blive konfronteret med magtliderlige politiske aktørers forsøg på at forvride sandheden for egen vindings skyld, og foreslår nedslået, at den eneste holdbare løsning er at forholde sig udpræget skeptisk og at acceptere at leve med den skeptiske sindstilstand.

They Build a Colony

Er pladens eneste egentlige akustiske track. Den er i det store hele produceret i "one-take", og har netop derfor en særlig "virkelig" karakter. Som om den har suget stemningen fra optagelsen og de omgivne trævægge til sig. Teksten er fortællende, men subtil. Nogle hævder, at den handler om religion; andre at den er om parforhold. Hvem der har ret er ikke til at sige…    

Common in a Special Way

Common in a special way er bygget op omkring et guitarriff, som gentager sig selv nærmest i det uendelige. Enhver trommeslager vil elske det kaotiske, men systematiske beat, der agerer nummerets fremadskridende muskulatur. Vokalen er spinkel og spæd og passer fint med tekstens lettere porøse beskrivelse af ny-forelskelse. En følelse så speciel og fremmed, men dog alligevel velkendt for os alle.          

The Rise That Gave Us Away
B-siden begyndelse tager form som et langsomt svævende lydunivers. Af universet fødes først bas, så trommer, og til sidst et dybtfølt korarrangement. 6/8-takten giver det elles noget dovne en kærkommen lethed, og det spinkle og impotente guitarspil virker komisk befriende i sammenhæng. "The Rise that Gave Us Away" har tydelige afrikanske inspirationer, men omfavner alligevel stemningen fra resten af pladen.       

Old Mr. Carson

"Old Mr. Carson" er en fortsættelse til historien om Amazing Ronnie fra "Bad Times, All Gone". Historien fortæller om en gammel mand, som pludselig får en ekstra chance i livet. Fortvivlet over de nye usete muligheder ender han med at forspilde livets gave siddende alene ventende i et kælderrum. Den lykkelige slutning indtræffer, da han endelig opdager, at hans venten ikke har været forgæves, men at netop dette var hans rette plads.

Neighborhood

Hvis pladen har et klubhit, er det dette. "Neighborhood" udspringer af et larmende støjunivers, der ender ud i et cool, elektronisk groove, som vokalen lægger sig ovenpå. De bærende elektroniske elementer suppleres hen ad vejen af trommer, bas og guitar, og nummeret får en fremskridende energisk stemning. Neighborhood har en "coolness" og en nerve, som er perfekt til de sene timer på en natklub eller til tracklisten for dit næste roadtrip.

When You Smile

"When You Smile" starter lige på hårdt, men det går hurtigt op for lytteren, at dette nummer ikke vil dig noget ondt. Det er langsommeligt, melodisk smukt og stemningsfuldt. Akkordsammensætningen er såre simpel, trommespillet sparsomt, men gennemtænkt, og teksten opfordrer på bedste lyriske vis til at hengive sig til den spontane glæde, der ligger i at møde andre med smil. En solsorts kvidren i baggrunden af vokalsporet afslører, hvor meget ægthed og stemning, der er taget med i optagelserne, og elementet underbygger i virkeligheden meget godt stemningen i hele nummeret, for ikke at sige på hele pladen.     

Breathe When You're Dead

Afslutningsnummeret udforsker spændingen mellem optimisme og melankoli. Lyduniverset er til tider skramlet og storladent, til tider spinkelt og nærmest gennemsigtigt. En "saxonfonharmonisk" drone gennemsyrer det meste af nummeret og er sammen med de langsomt svævende vokalharmonier med til at give sangen liv. Trommespillet har sit eget på en gang simple og kaotiske liv, og vokalen fortæller en historie om at føre sit liv videre i respekt for dem, man har mistet.