Nyhed

Julekalender: Årets bedste sang ifølge MØ

De danske GAFFA-Pris-nominerede har valgt deres yndlingssang fra 2013 til en julekalender-playliste

GAFFA har bedt de danske nominerede til GAFFA-Prisen om at vælge deres yndlingssang fra 2013. Dem får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter med MØ, der var nomineret i kategorierne "Årets Danske Kvindelige Kunstner" og "Årets Nye Danske Navn" og vandt begge priser.

21. The Growlers: "Hiding Under Covers"

MØ fortæller: – Jeg lytter faktisk ikke voldsomt meget til al mulig musik, for så bliver jeg forvirret, når jeg selv skriver sange, som jeg har brugt det meste af 2013 på. Men Blood Orange og Twin Shadow har jeg været meget glad for, og The Weeknd har jeg også fået kørt igennem en del gange. Lige her den sidste del af året er jeg blevet fuldstændig forelsket i et band, der hedder The Growlers med nummeret "Hiding Under Covers". Så det må blive mit endelige bud.


Hør sangen nedenfor på Spotify og WiMP sammen med de tidligere bidrag, som du kan læse om her.

GAFFA-Prisen blev uddelt på Bremen Teater torsdag den 5. december. Du kan læse om dækningen på GAFFA.dk, Facebook, Twitter og Instagram.

ANNONCE