Nyhed

Miley Cyrus viser bryster – næsten da

Sangerinden støtter retten til at vise bryster i det offentlige rum

Allestedsnærværende Miley Cyrus har i 2013 bombarderet offentligheden med fantasifulde påhit, der har sikret hende masser af medieomtale: Meget letpåklædt optræden, tungen langt ud af halsen, numserystende twerking-dans, dværge på scenen, en syngende kat og meget mere. Nu har hun på Twitter lagt et billede op af sig selv, hvor hun næsten viser bryster. Det vil sige: Brysterne er dækket af højaktuelle julehjerter.

Der er dog ikke kun tale om endnu et mediestunt, understreger Cyrus. Hun har nemlig ledsaget billedet af teksten: "Merry Christmas. THANK YOU NY for being one of the few states to @freethenipple."

Hermed refererer Cyrus til, at det i staten New York siden 1992 har været tilladt kvinder at vise bryster i offentligheden. Det er ifølge Hollywood Reporter forbudt i 37 amerikanske stater, og dette er emnet for den kommende dokumentarfilm "Free The Nipple" instrueret af Lina Esco. Filmen kritiserer USA's censur af kvindelig nøgenhed i det offentlige rum og sammenholder censuren med den ifølge instruktøren anderledes voldsomme tilstedeværelse af vold i amerikanske medier. Se en trailer for filmen nedenfor.


Miley Cyrus giver koncert i Forum i København 4. juni.

Læs et stort interview med Miley Cyrus i GAFFAs artikelsektion.


ANNONCE