Nyhed

MØ klar med debutalbum og stor turné

Den fremadstormende sangerinde udsender sit første fuldlængde-udspil i begyndelsen af 2014 i både standard- og deluxe-udgave

MØ alias Karen Marie Ørsted har mildt sagt haft vind i sejlene i 2013, hvor hun har hittet med en stribe singler, fået fine anmeldelser i ind- og udland, turneret i en række lande, modtaget Kronprinsparrets Stjernedryspris på 50.000 kroner og udsendt ep'en "Bikini Daze". Nu har hun netop annonceret sit debutalbum, som får titlen "No Mythologies To Follow" og udkommer 24. februar på pladeselskabet Chess Club i samarbejde med RCA Victor, en del af multinationale Sony Music og kendt for at have udsendt selveste Elvis Presley og i dag blandt andre David Bowie.

Albummet er indspillet i No Wav Studios i København med blandt andre producer Ronni Vindahl og indeholder de internationale singler "Pilgrim", "Waste of Time" og "XXX 88" feat. Diplo. "No Mythologies To Follow" udkommer som 12-numres standard-album på cd og digitale formater og som et udvidet 20-numres deluxe-album digitalt og på dobbelt vinyl.

GAFFAs Michael José Gonzalez tildelte MØ's debut-ep "Bikini Daze" fem flotte stjerner og konkluderede: "MØ leverer stadig et originalt og fremragende genremiks garneret med en formidabel stemmepragt, der fuldt ud berettiger den hype, der hvirvler omkring hende. Det bliver mere end bare en smule interessant at se, hvordan hendes fremtid kommer til at udforme sig. Noget stort kunne være under opsejling."


Sanglisten til "No Mythologies To Follow" er som følger:

1) Fire Rides

2) Maiden


3) Never Wanna Know

4) Red In The Grey

5) Pilgrim


6) Don't Wanna Dance

7) Waste Of Time

8) Dust Is Gone

9) XXX 88 feat. Diplo

10) Walk This Way

11) Slow Love

12) Glass

 

Deluxe-album-ekstranumre:

13) No Mythologies To Follow

14) Dummy Head

15) The Sea

16) Gone And Found

17) Fire Rides (Night Version)

18) Dust Is Gone (Night Version)

19) Slow Love (Night Version)

20) The Sea (Night Version)

 

MØ har samtidig offentliggjort en længere Europaturné som hovednavn, en turné, der også bringer hende til Danmark. Tider og steder er som følger:

04. marts: Dublin, Academy

06. marts: London, Heaven

07. marts: Leeds, Cockpit

08. marts: Glasgow, Broadcast

09. marts: Manchester, Deaf Institute

19. marts: Berlin, Magnet

21. marts: Barcelona, Bikini               

22. marts: Madrid, Independance Club                          

24. marts: Paris, La Maroquinerie

25. marts: Bruxelles, Botanique

26. marts: Amsterdam, Peoples Place

28. marts: Milano, Plastic

29. marts: Helsinki, Tavastia

03. april: Kolding, Godset

04. april: Aarhus, Train

05. april: Aalborg, Skraaen

11. april: København, Store Vega

12. april: Albertslund, Forbrændingen

17. april: Herning, Fermaten

18. april: Roskilde, Gimle

19. april: Oslo, Parkteatret

23. april: Hamburg, Uebel & Gefährlich

24. april: Köln, CBE

25. april: St. Gallen, Grabenhalle

26. april: Basel, Kaserne

27. april: Geneve, L'Usine

29. april: Münich, Hansa 39

30. april: Wien, Fluc Wanne

01. maj: Budapest, A38

Find billetter til de danske koncerter via GAFFA Live og spillestedernes hjemmesider.

 

ANNONCE