GAFFA giver dig her 20 bud på mere eller mindre ukendte Springsteen-sange fra starten for mere end 40 år siden og frem til nu.
Det 63-årige ikons skattekiste med sange er uudtømmelig. Hans kreativitet især i 70'erne og 80'erne var nærmest vanvittig, og et godt eksempel er, at han i udarbejdelsen af albummet "Darkness On The Edge Of Town" (1978) indspillede omkring 70 (!) sange, hvor af kun ti af dem så dagens lys på albummet. Dermed er der utallige outtakes (sange som ikke kom med). Det samme med flere af de andre albums. Når man så hører sangene, så er den første tanke, at mange af dem er på samme niveau som de sange, der rent faktisk kom med.
Det har været sværere, end jeg lige troede at udvælge 20 sange, men jeg har efter bedste evne forsøgt at strække mig over hele Springsteens karriere. Nogle af sangene vil nok være ukendte, men det kan også godt være, man falder over en sang eller to, der forekommer bekendt.
Bruce Springsteen er en af de bedste livekunstnere i musikhistorien. Derfor er der til hvert nummer udvalgt en video, som giver et godt billede af Springsteen live. Det er ikke alle videoerne, der er i lige god kvalitet, men så kan man i stedet lytte til musikken.
"Zero And Blind Terry" ("Tracks" – 1998)
Springsteen skrev denne sang tilbage i de meget tidlige 1970'ere. Et outtake til "The Wild, the Innocent & the E Street Shuffle". Den skal med her, fordi den er et fantastisk vidnesbyrd om, hvordan The E Street Band lød, før de for alvor brød igennem i 1975 med "Born To Run".
Teksten er ikke specielt fængende, men det er melodien. Læg specielt mærke til den nu afdøde saxofonist, Clarence "Big Man" Clemons' små soloer forskellige steder i sangen. Nostalgi for alle pengene. Sangen er kun spillet et fåtal af gange live. The E Street Band spillede sidst sangen i 1974, men da Springsteen så var på solotour i 2005, fandt han sangen frem igen. Den blev kun spillet én gang, og det var naturligvis på hjemmebanen i New Jersey.
"Thundercrack" ("Tracks" – 1998)
Et festligt outtake til "The Wild, the Innocent & the E Street Shuffle". Fest i gaden. Der er ikke så meget at sige om denne sang. Sæt dig ned og nyd de omkring otte minutter i selskab med en flok feststemte musikanter. Otte minutter med masser af soloer og stedet i sangen, hvor Springsteen synger: "Thundercrack!" og Clarence Clemons med sin dybe røst svarer: "Baby's back" er legendarisk.
Omkring sangens tilblivelse i 1972 og nogle år frem brugte Springsteen og bandet "Thundercrack" som showcloser. Det var dengang trommeslageren hed Vini Lopez, og ikke Max Weinberg. Det var dengang pianisten hed David Sancious, og ikke Roy Bittan. Så ja – det er en menneskealder siden, men sangen holder stadigvæk.
"Thundercrack" blev spillet i årene omkring albummet, hvor den skulle have været med, og ellers gik der 33 år inden den igen kom med på tour med The E Street Band. På "Magic"-verdensturnéen, hvor København blandt andet blev besøgt to gange, blev "Thundercrack" spillet flittigt. Det var som om at træde ind i en tidslomme, og være tilbage dengang for mere end 30 år siden.
"New York City Serenade" ("The Wild, the Innocent & the E Street Shuffle" – 1973)
En storslået ballade skrevet i 1973 og er én af flere lange sange på Springsteens andet album. En sang, hvor der skiftevis bliver opbygget en stemning, som så bliver nedbrudt igen. Og så forfra igen. Og igen. Og igen. "New York City Serenade" er på mange måder noget af det mest storladne og episke, Springsteen nogensinde har lavet. Vi får en tur rundt i New York, og David Sancious' strygerarrangement ligger fantastisk i baggrunden igennem hele sangen.
På albummet varer sangen lige omkring ti minutter, men live spillede Springsteen & The E Street Band versioner, der varede det dobbelte. 20 minutters rock-messe. Sangen blev spillet meget i 1970'erne, men forsvandt fuldkommen, og er kun blevet taget frem ved enkelte lejligheder. For eksempel da hele albummet for første og eneste gang nogensinde blev opført ved en koncert i Madison Square Garden i 2009. Næsten uhyggeligt smukt.
"Lost In The Flood" ("Greetings From Asbury Park, NJ" – 1973)
En dyster omgang på Springsteens debutalbum, der for kort tid siden havde 40 års jubilæum. Et dystert emne, dyster musik og Springsteen på aggressiv vokal. "Lost In The Flood" er som flere af hans andre sange om Vietnam-krigen og krigsveteranerne. En sang båret af David Sancious på klaver, og en sang med mange karakterer. På turneen i USA i 2000 valgte Springsteen at spille "Lost In The Flood" lige op ad "Born In The USA" – vel at mærke uden at kommentere det.
"Independence Day" ("The River" – 1980)
En sang som måske er for kendt til at være ukendt, men alligevel. Springsteen havde et ret problematisk forhold til sin far, som han efter eget udsagn kun kunne tale med igennem sangene. Når Springsteen kom sent hjem, sad hans far, der var arbejdsmand, med en smøg og en øl, og ventede på ham. Det endte altid i skænderier, og "Independence Day" er en smuk, klaverpræget sang om at forlade forældrene. Springsteen har skrevet om sin far, Douglas Springsteen i flere andre sange, men "Independence Day" er svendestykket i kategorien "far-sange". Sangen var oprindeligt indspillet til "Darkness On The Edge Of Town", men blev i stedet brugt på "The River", som kom to år senere.
"There was just no way this house could hold the two of us /I guess that we were just too much of the same kind".
"4th Of July, Asbury Park (Sandy)" ("The Wild, the Innocent & the E Street Shuffle" – 1973)
En meget stemningsfuld sang omhandlende hjemmebanen i New Jersey, og en sang med masser af harmonika. Beskrivelserne er eminente, og det er ikke svært at forestille sig en aften i juli i de tidligere 1970'erne på stranden i Asbury Park, New Jersey.
Danny Federici optrådte dødssyg af kræft med bandet nogle uger inden, han døde i 2008, og Springsteen spurgte ham inden koncerten, hvilken sang, han gerne ville spille. Han svarede "4th Of July, Asbury Park (Sandy)", fordi den mindede ham om dengang, de var unge og løb rundt på strandpromenaden ved Asbury Park. Det var blevet en sang, man forbandt ham med på grund af harmonikaen. Smukkere afsked med bandet kunne han næppe have fået. I øvrigt har den svenske Springsteen-pendant, Ulf Lundell indspillet sangen i en svensk version.
"Seaside Bar Song" ("Tracks" – 1998)
En af de mere lalleglade sange. Ren fest og ballade. Et outtake til "The Wild, the Innocent & the E Street Shuffle", og en sang som Springsteen ikke har spillet live ret mange gange. Han er kendt som en af de kunstnere, der ændrer sætlisten mest fra aften og til aften og tager imod ønsker fra publikum – og her er "Seaside Bar Song" altid en af de sange, der bliver ønsket. Nordmændene fik deres ønske opfyldt i sommer, da Springsteen trak kaninen op af hatten og spillede rariteten i Bergen.
"Back In Your Arms" ("Tracks" – 1998)
Måske den smukkeste kærlighedssang, Springsteen har lavet. Den bliver meget sjældent spillet live, men når den så bliver taget frem, er det oftest med en lang intro af Springsteen, der handler om hans eget kærlighedsliv. Sangen er endnu engang et bevis på, hvor uhyggelig god en sangskriver han er. Roy Bittan på klaver og Clarence Clemons på saxofon hjælper godt til med at tage sangen et magisk sted hen med en rørende afslutning, hvor de spiller op mod hinanden.
"Once I was your treasure and I saw your face in every star/But these promises we make at night, oh that's all they are/Unless we fill them with faith and love they're empty as the howlin' wind/And honey I just wanna be back in your arms".
Sangen har fået en slags comeback i 2012, hvor den faktisk er blevet spillet live fire gange. En sang, som var outtake til både "Darkness On The Edge Of Town" og "Born In The USA", men den kom ikke med på hverken den ene eller den anden. Sangen er et ret bombastisk arrangement, og Danny Federici på orgel er meget synlig. Fantastisk.
"The Promise" ("The Promise" – 2010)
Af alle sjældne sange er dette nok den sang, Springsteen oftest bliver præsenteret for som publikumsønske. Og ikke uden grund. Et af de utallige outtakes til "Darkness On The Edge Of Town. Springsteen siger, at han kasserede mange sange til det album, da de var for glade. Det kan man ikke sige om "The Promise", som ifølge Springsteen er en sang om at kæmpe og efterfølgende tabe kampen. En eminent musikalsk fortælling om blandt andet bruddet med manageren Mike Appel og skuffelserne i kølvandet på bruddet. Springsteen har sagt, at grunden til at "The Promise" ikke kom med på albummet, var at historien simpelthen var for tæt på i perioden omkring indspilningerne.
"I won big once and I hit the coast, oh but somehow I paid the big cost/Inside I felt like I was carrying the broken spirits of all the other ones who lost".
"Loose Ends" ("Tracks" – 1998)
En formidabel sang i den lettere afdeling. "Loose Ends" skulle oprindeligt have været med på "The River", men endte som et outtake. Ligesom "Seaside Bar Song" er "Loose Ends" altid højt på ønskelisten hos fans, men sangen bliver sjældent spillet. Læg især mærke til saxofonen i midten af sangen.
"Blood Brothers" ("Greatest Hits" – 1995)
Da Springsteen og The E Street Band sluttede deres genforeningsturné i Madison Square Garden i 2000 spillede de "Blood Brothers" som sidste sang. En sang om venskab, nedture, opture, sammenhold og mange andre essentielle ting i et band. I aftenens anledning havde Springsteen skrevet et ekstra vers, der sluttede turneen smukt af.
På det tidspunkt vidste ingen, om bandet overhovedet ville komme til at spille sammen igen, og Springsteen stod med bævrende læber og tårer i øjnene under det sidste vers, hvor bandmedlemmerne stod hånd i hånd. Sangen er sjældent blevet spillet live. Efter Danny Federicis død i 2008 åbnede bandet en af de efterfølgende koncerter med en rockversion af sangen, og det er sidste gang, den er blevet spillet.
Sidste vers af "Blood Brothers" den 1. juli 2000 i Madison Square Garden:
"Now I'm out here on this road/Alone on this road tonight/I close my eyes and feel so many friends around me/In the early evening light/And the miles we have come/And the battles won and lost/Are just so many roads traveled/So many rivers crossed/And I ask God for the strength/And faith in one another/'Cause it's a good night for a ride/'Cross this river to the other side/My blood brothers".
"Murder Incorporated" ("Greatest Hits" – 1995 og "Live In New York City" – 2001)
Springsteen er rockmusiker, og har selvsagt skrevet utallige rocksange, men "Murder Incorporated" må siges at være en af de mest rockede nogensinde. En mur af hærg, energi, guitar, saxofon og beskidt rock'n'roll præger sangen, der oprindeligt skulle have været med på "Born In The USA", men åbenbart fundet for let. Springsteen turnerede i midten af 1990'erne solo, og her var sangen ofte med på sætlisten. En dyster fortælling og i dyb kontrast til bandversionen med bulder og brag. Begge versioner er simpelthen verdensklasse.
"This Hard Land" ("Tracks" – 1998)
Vel nok en af de mere kendte (ukendte) sange. Et outtake til "Born In The USA". Springsteen har spillet sangen en del på sine akustiske turneer, men kun få gange med band, og hver gang han så tager den frem med bandet, er det til stor jubel. Meget mundharmonika og en fin tekst med de afsluttende ord:
"Well if you can't make it/Stay hard, stay hungry, stay alive/If you can/And meet me in a dream of this hard land".
"One Step Up" ("Tunnel Of Love" – 1987)
En af de mest oversete Springsteen-sange, og har ikke været spillet live med band siden 1988, hvor albummet udkom. "One Step Up" handler om bruddet med Julianne Phillips, som Springsteen var gift med i nogle få år, inden han fandt sammen med sin nuværende kone, Patti Scialfa. Teksten og musikken går hånd i hånd i et meget nedbarberet arrangement, kun med Springsteen på leadvokal og akustisk guitar og Scialfa som kor.
"It's the same thing night on night /Who's wrong baby who's right /Another fight and I slam the door on /Another battle in our dirty little war /When I look at myself I don't see /The man I wanted to be"
"Galveston Bay" ("The Ghost Of Tom Joad" – 1995)
En af de mere teksttunge Springsteen-sange hentet fra soloalbummet "The Ghost Of Tom Joad". Et album der samlet set ikke har samme kvaliteter som hans solo-debut, "Nebraska", som udkom 13 år før "The Ghost Of Tom Joad", men alligevel har momenter af det udefinerbare, som kun Springsteen kan skabe. Det er et album med langt større fokus på fortællingerne end på musikken.
"Galveston Bay" er en fortælling om blandt andet veteraner fra krigen i Vietnam. Meget enkelt med den akustiske guitar og Springsteens fortællerstemme. Det er nemlig lige før, at sangen bliver en slags oplæsning, men det gør ikke noget, da teksten er så tung. Denne ville aldrig gå med band, men solo fungerer det fremragende.
"American Skin (41 Shots)" ("Live In New York City" – 2001)
En af de mest kontroversielle sange Springsteen har skrevet. Amadou Diallo, en ung immigrant fra Guinea blev skudt af fire politimænd i New York i 1999. Han var ubevæbnet, men politimændene hævdede, at de havde forvekslet tegnebogen i Diallos lomme med en pistol. Amadou Diallo blev ramt af 41 skud og døde på stedet. Man fornemmer Springsteens harme og vrede tydeligt i sangen, der taler sit eget sprog. The E Street Band blev samlet i 1999 til en lang genforeningsturné, og da de nåede til de ti (!) udsolgte koncerter i Madison Square Garden allersidst på turneen i 2000, tøvede Springsteen ikke med at spille sangen alle ti aftener.
"You can get killed just for living in your American skin".
"Paradise" ("The Rising" – 2002)
En stærk følelsesmæssig sang skrevet af Springsteen efter 11. september 2001. En sang om tab, og det at være sammen med den person, man har mistet, men kun gennem drømmene. "Paradise" er også en af de sange, Springsteen stort set ikke har spillet live. På turneen der opfulgte "The Rising"-albummet, blev sangen kun spillet én gang – endda anderledes end originalversionen, kun Springsteen på en akustisk guitar.
Den blev til gengæld spillet som på albummet til et af Springsteens traditionelle opvarmningsshows inden tourstart. Heldigvis tog han den med på sin solotour i 2005, hvor han flere gange leverede en fejende flot udgave af sangen på klaver.
"I reach and feel your hair/Your smell lingers in the air/I brush your cheek with my fingertips/I taste the void upon your lips".
"Terry's Song" ("Magic" – 2007)
En af de nyeste ukendte sange. Springsteen havde i mange år en bodyguard, der hed Terry Magovern. Han arbejde for Springsteen i 20 år, og var samtidig en god ven. De havde mødt hinanden første gang allerede tilbage i 1960'erne, så det var et stort tab for Springsteen, da Magovern døde i 2007, 67 år gammel. Han ville spille en sang til sin vens begravelse, og var hele sin enorme sangbog igennem, men han kunne ikke finde en sang, der passede.
Derfor skrev han denne hyldestsang til sin ven, "Terry's Song". Sangen er med på "Magic", men står ikke nævnt bag på albummet. Det er et såkaldt "hidden track" og ikke mindst en dybt rørende afsked med en ven.
"When they built you, brother, they turned dust into gold/When they built you, brother, they broke the mold".
"The Last Carnival" ("Working On A Dream" - 2009)
En hyldest til afdøde organist og harmonikaspiller Danny Federici, der var med i The E Street Band fra starten i 1972 og til hans alt for tidlige død i 2008. Hyldesten er barberet helt ned i et smukt akustisk arrangement, hvor Springsteen fortæller historien om vennen, der nu er borte. Sangen er en fortælling fra om et cirkus – et fællesskab – hvor en af artisterne ikke kan forstå, hvor hans makker er blevet af. Sangen er desværre aldrig blevet spillet live. Et af versene lyder således:
"Hanging from the trapeze/My wrists waiting for your wrists/Two daredevils high up on the wall of death/You throwin' the knife that lands inches from my heart".
Bruce Springsteen & The E Street Band gæster København den 14. maj, og koncerten er for længst udsolgt.
