Nyhed

Se ny video med Green Lives

Nummeret "Merfolk" er sidste udspil fra sidste års ep, inden bandet begynder at arbejde frem mod debutalbum

Green Lives, det naturglade folk-pop-band fra Aarhus, som sidste år åbnede Spot Festival i Musikhuset, er, som sidste udspil fra den selvbetitlede ep fra 2012, kommet med en video til nummeret "Merfolk". Nummeret i sig selv består af to dele og handler ifølge sangskriver Jens-Ulrik Kleemeyer dels om at ramme Jackpot og efterfølgende blive forblændet af grådighed på bekostning af sine omgivelser, og dels om, hvordan det ofte er mere interessant at lytte til dygtige sangskrivere, som er dårlige musikere, fremfor at lytte til dygtige musikere, som er dårlige sangskrivere.

Videoen er instrueret og filmet af Mads Sandholm, Tore Knudsen og Bjørn Karmann fra Kolding Designskole.

Debut-ep'en fra april sidste år fik fire stjerner af GAFFA og blev kaldt "et forbavsende stilsikkert startskud på en karriere, der forhåbentlig bliver lang og vidunderlig" af Erik Barkman.

Green Lives skriver for tiden sange til deres debutalbum og starter indspilningerne i foråret. Albummet udgives af Mermaid Records og Sony Music og forventes ude i løbet af 2013.

Hold øje med bandet via deres Facebook-side

Se videoen nedenfor:

 


ANNONCE