Tina Dickow: 2012 har været et af de mere lalleglade år

Tilbage i december blev GAFFA-Prisen 2012 afholdt ved et stort og meget omtalt show på Bremen Teater i København. I den forbindelse interviewede vi de fleste af vinderne, og du kan her læse vores interview med Tina Dickow, som vandt prisen Årets Danske Kvindelige Kunstner.

Tillykke med GAFFA-Prisen, hvad er din reaktion, og hvordan vil du takke de læsere, som har stemt på dig?

– Jeg er helt vild taknemmelig og stolt over, at folk efter alle disse år stadig har lyst til at stemme på mig, at de er så trofaste og ikke har følt, at de er blevet tabt undervejs. Den store udfordring for mig er at blive ved med at røre folk. At lave noget, der ikke er det samme, men heller ikke for langt væk. Det er lidt af en balancegang. Som årene går, er det som om, jeg føler et dybere forhold til mine fans. Der er utroligt mange sange, vi har sunget sammen til koncerterne og lært hinanden at kende gennem. På en god aften føles det som en fælles indsats, hvor jeg dårligt nok kan høre mig selv for folk, der synger med, og det er så fedt. Det er enhver musikers drøm.

Hvad har været årets mest positive oplevelse set fra både et musikalsk og personligt perspektiv?

– Det har været et sindssygt år, det har været så ufatteligt stort. Personligt er det at få et barn det største. Så det at flytte til Island og slå rede deroppe; jeg er kommet for at blive. Det har været fantastisk, hver morgen når jeg kigger ud af vinduet, må jeg knibe mig selv i armen, fordi naturen er så overvældende. 2012 er starten på noget helt fantastisk. Musikalsk har jeg denne gang haft muligheden for at lave en plade i ro og mag, det har jeg ikke prøvet i lang tid.

– Denne gang har vi bygget studie og været i processen i mange måneder i træk. At udgive pladen har været det største rent musikalsk i år, fordi det altid er sådan en kraftanstrengelse at lave en plade. Det er vanvittigt, hvad man gennemgår inde i sit hoved, og det føles som et lille mirakel, hver gang man endelig er færdig. Så er den blevet efterfulgt af nogle fede koncerter, nogle få i Danmark, men også på nogle helt legendariske spillesteder i Tyskland, for eksempel i Köln hvor 1500 tyskere stod og sang med og kunne sangene.

Hvad har været årets mest negative oplevelse set fra både et musikalsk og personligt perspektiv?

– Musikalsk tænker jeg hver gang, at det simpelthen ikke kan passe, at det skal være så svært, at man skal presse sig selv så hårdt for at kunne gøre en plade færdig. Jeg ved ikke, om jeg aldrig bliver klogere på processen, sådan skal det åbenbart være. På et personligt plan har det været et af de mere lalleglade år. Det har været let med vores søn, både før og efter; tingene kunne sagtens lade sig gøre. Også med at turnere. Og jeg kan mærke, at jeg fortsat har lyst til at lave musik og skrive sange.

Hvad er det sjoveste/mærkeligste du har oplevet i 2012?

– Jeg er lidt blank, hvad er det for nogle ting, de andre nævner?

L.O.C. nævnte, at der var nogle piger, der havde fået hans autograf tatoveret på røven.

– Dem jeg møder, der har tatoveret mine tekster, har dem sjældent på røven, trods alt. Men jeg har faktisk mødt mange, især unge piger, også i Tyskland, der har fået nogle af mine tekster tatoveret, og mange vil have mig til at skrive dem. Der bliver jeg altid lidt beskytter-agtig, som: "er du nu sikker på, at det er en god idé, at du ikke vil fortryde?". Men jo, der findes faktisk mange af dem derude.

Hvad har været dit favoritnummer i 2012 og hvorfor?

– Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af Rihanna, og så er hendes hit "Diamonds" fra i år skrevet af min gamle makker fra Zero 7, Sia Furler. Det har jeg hørt mange gange.

Hvad skal du lave i 2013?

– Jeg skal turnere, og så skal jeg bo nogle måneder i Berlin, da Helgi (Jonsson, gemalen, red.) skal ned og arbejde på en opera. Og så har jeg tænkt mig, at endelig, efter over 10 år, så skal jeg lave den store akkord-bog med mine sange, som så mange har spurgt efter, så de kan spille dem på akustisk guitar.