Nyhed

Nick Cave faldt ned fra scenen

Sangeren måtte forbi hospitalet efter uheld i Reykjavik

Nick Cave, som i skrivende stund er på turné i kølvandet på albummet "Push the Sky Away", er ikke bange for at komme helt ud på scenekanten - og gerne lidt ud over, som man også kunne opleves ved australierens koncert på Northside Festival i Århus for et par uger siden (billedet).

Sidste weekend gik det imidlertid galt, da Cave mistede fodfæstet og faldt fra scenen under sin koncert ved den islandske udgave af en-dags-festivalen All Tomorrow's Parties (ATP), som blev afholdt på en gammel NATO-base ved Keflavik uden for den islandske hovedstad.

Amatørvideoer af optrinnet viser Cave forsvinde brat ned mellem scenekant og publikum, og selvom han kort efter var tilbage bag klaveret, blev han efterfølgende kørt til et lokalt hospital og undersøgt.


"Der var ingen brud, men han havde mange skrammer. Han fik ordineret smertestillende medicin og fik at vide, at han ville komme sig i løbet af en eller to uger", fortæller festivalarrangør Tómas Young ti Iceland Review.

Når sommerens festivalkoncerter er overstået, vender Nick Cave og kompagni i øvrigt tilbage til Danmark og giver to koncerter. Begge koncerter i Falconer Salen i november har dog længe været udsolgt.

ANNONCE