GAFFA overværede festivalen i den lille færøske by Gøta
Se flere billeder fra festivalen i GAFFAs artikelsektion
Den færøske G! Festival fandt sted 18.-20. juli i den lille by Gøta, og GAFFA havde fornøjelsen af at deltage i de to første dage i forbindelse med et Teitur-interview, som bliver bragt i GAFFA i september.
G! Festival blev første gang afholdt i 2002 og er med årene blevet en halvstor festival med en kapacitet på cirka 7000 personer, fem scener og optrædende fra både Færøerne, Danmark, Island, England, Italien, Luxemborg, USA og Sydafrika. Hovedparten af kunstnerne var dog lokale, og musikken spillede fra klokken 12 til 04 hver dag med koncerter på cirka en times varighed. Årets hovednavne var Teitur, Eivør, færøske Boys In A Band, svenske Alina Devecerski og Nephew, hvis sanger Simon Kvamm i øvrigt er kvart færing.
G! Festival bliver afholdt ved en strand i en vig med klipper på alle sider, og med den store scene og tilhørende publikumsareal placeret på selve stranden. Den vilde og smukke færøske natur viser sig dermed i al sin herlighed, og i år var vejret overvejende godt, hvilket bestemt ikke altid har været tilfældet for festivalen, hvor eksempelvis hovedscenen i 2010 på et tidspunkt stod under vand.
I lighed med NorthSide Festival indtil i år finder der fortrinsvis kun én koncert sted ad gangen på G! Festival, med ganske korte mellemrum mellem koncerterne på de respektive scener. I de scene nattetimer er der dog aktiviteter på flere scener samtidig. Om sommeren bliver der i øvrigt aldrig mørkere end tusmørke på Færøerne, og det er en ganske særlig fornemmelse at høre livemusik midt om natten med en forholdsvis lys himmel. Temperaturen var noget lavere end i Danmark – cirka 13 grader om dagen – men til gengæld kun et par grader koldere om natten i forhold til dagen, og man skulle derfor ikke skifte tøj flere gange om dagen, som man ellers ofte er nødt til på danske festivaler.
Festivalen henvender sig både til børn, unge og voksne, og derfor var der både legeplads og ponyridning på festivalområdet, og derudover også en sauna. Man kunne naturligvis også bade fra stranden, og det var der nogle, der gjorde, selvom vandet var ganske koldt. Overnatningsmulighederne var både camping, campingvogn og klasseværelser, og hvis man ankom i båd, kunne man også sove i den. Der gik i øvrigt shuttlebusser til og fra Tórshavn, som lå en times kørsel væk.
Tåge på festivalens første dag og deraf følgende flyforsinkelser – et absolut ikke ukendt fænomen på Færøerne – bevirkede desværre, at Reptile Youth ikke nåede frem i tide og dermed måtte aflyse, og det samme gjaldt Martin Højland, den ene halvdel af Den Sorte Skole. Den resterende halvdel, Simon Dokkedal, gennemførte dog dj-duoens sæt i en lidt reduceret udgave, som dog sagtens kunne sætte gang i en fest.
GAFFA ankom ret sent til festivalen torsdag og nåede derfor kun to koncerter den første dag, men til gengæld fik bladets udsendte set en stor del af programmet fredag. Her er, hvad jeg oplevede.
Alina Devecerski
Den svenske sangerinde leverede et okay sæt med svensksproget elektropop, hvor sangene skiftevis var hårdtpumpede og næsten helt elektroniske – dog med både "rigtige" og elektroniske trommer – og lidt mere afdæmpede, og det var sidstnævnte udtryk, der var mest interessant.
Devecerski havde en forholdsvis stor og udtryksfuld stemme, og hun kom et pænt stykke ud over scenekanten, også med mange kommentarer mellem sangene og heftig dans. Storhittet "Flytta På Dej" – med konfetti ud over publikum – var naturligvis koncertens publikumsmæssige højdepunkt, men også andre numre undervejs viste gode takter, så det kan sagtens være, Devecerski bliver mere end et one hit wonder. Sættet bød også på en fin fortolkning af de svenske punkere Ebba Grön, hvilket siger lidt om Devecerskis spændvidde.
Benjamin
Benjamin er en færøsk sanger, sangskriver og guitarist, som med sit band bestående af bassist og trommeslager gav os solid, engelsksproget rock af den langsommere og meget følelsesbetonede slags. Lyden var fyldig trods det spartanske lineup, og vi fik adskillige guitarsoloer, melodiske guitartemaer og tremolo undervejs.
Med sit ret lyse og ekspressive stemme gav Benjamin visse associationer til Placebo-sanger Brian Molko – tilsat mange lange toner – og han var desuden en karismatisk frontfigur med sit Jesus-udseende, som også blev udnyttet til kors-lignende scenepositurer. Absolut interessant.
Kári Sverrisson & Bendir Spónir
Den færøske sanger og sangskriver Kári Sverrisson havde allieret sig med sine landsmænd i bandet Bendir Spónir om at fremføre sange med tekster af den anerkendte færøske digter Jóanes Nielsen. Teksterne var tydeligvis i centrum, med Sverrissons nuancerige stemme mikset langt frem i lydbilledet.
Med tekster på færøsk forstod undertegnede ikke meget, men musikken i sig selv var også glimrende, med flotte, langsomme sange og til tider jazzede akkorder og et delikat miks af fingerspillet akustisk og elektrisk guitar, klaver, bas, trommer, keyboard og elektronisk knitren og rumlen fra de i alt otte musikere på scenen. Tæt på fremragende.
Teitur
Færøernes nok største musikalske eksportsucces stillede op med hele ni musikere på hovedscenen foruden ham selv. Heraf tre violiner og tre celloer samt vibrafon og elektrisk guitar og trommer. Teitur lagde ud med en række af sine engelsksprogede sange, blandt andre hittet "Josephine" og "All My Mistakes", hvor de smukke strygerarrangementer løftede de i forvejen flotte sange op på et endnu højere niveau.
Herefter fik vi fem færøske sange, hentet fra 2007-udgivelsen "Káta Hornid", og de vakte ikke overraskende begejstring på hjemmebanen. Igen forstod undertegnede ikke meget, men musikken i sig selv var smuk, om end flere af numrene var meget afdæmpede til en festivalkoncert. Folk lyttede dog intenst efter, og der blev ikke snakket nævneværdigt under sangene – heller ikke nede bagved. Imponerende.
Sættet sluttede med endnu et par engelsksprogede sange, inden Teitur alene med sin guitar gav os "Louis, Louis", hvor hele stranden sang med. Fornemt. Vi fik dog ingen nye numre, selvom Teitur udgiver et nyt album til september, og han kunne da godt have givet en smagsprøve eller to, men det må så blive en anden gang.
Karin Park
Svenske Karin Park er herhjemme nok mest kendt for at have varmet op for Nephew ved flere koncerter i 2010 og for at have lavet et mashup af deres "Focus on the Sound" og hendes "Can't Stop Now". Flere af Nephew-medlemmerne kiggede da også interesseret med blandt publikum. Park er i øvrigt medforfatter til årets norske melodi grand prix-bidrag, Margaret Bergers "I Feed You My Love", der endte på en fjerdeplads.
Som sin landskvinde Alina Devecerski havde Karin Park elektropop på programmet, dog med engelske tekster. Hun stillede op med et ganske lille band bestående af hende selv på strap on-keyboard og hendes bror David Park på både trommer – elektroniske som "rigtige" – elektronik og fodbetjent synth-bas. Dermed var det meste af musikken live, selvom den kun blev fremført af to personer.
Karin Park gjorde et meget positivt indtryk med sine melodiske sange og stærke vokal, hvor teksterne tydeligt kunne høres, og de virkede mere substantielle end mange andre poptekster. Hun var også en visuel oplevelse på scenen med sin høje, slanke skikkelse og robotagtige dans. Så absolut et positivt møde.
Eivør
En anden færøsk ekspertsucces, Eivør, var næste navn på den store scene, og hun sang denne aften sange på både engelsk og færøsk. Fortrinsvis i det langsommere hjørne, hvor hendes imponerende, meget store og rene sirenestemme – der til tider gik meget højt op – kastede lys over forsamlingen med sange, der emmede af de store færøske vidder og nordisk melankoli. Eivør selv spillede skiftevis akustisk og elektrisk guitar og blev akkompagneret af el-bas/synth, trommer og klaver.
Det blev dog også til en mere shamanistisk sang med Eivør på håndtromme og trommeslageren Høgni Lisberg alene på scenen, et mere elektrorocket nummer og også et par sange, hvor Eivør gik amok på sin medbragte theremin, hvis både kontrollerede og kaotiske hylen skabte en effektiv kontrast til det mere sfæriske udtryk. Publikum var begejstrede, og Eivørs koncert var da også blandt festivalens højdepunkter.
LV and Kool Kat
Næste navn på programmet var den sydafrikanske rapper Kool Kat i selskab med den elektroniske engelske duo LV. Det virkede lidt, som om konstellationen lige skulle spille sig varm, for i de første numre fremstod Kool Kats rap sært uengageret, med mange pauser, gentagelser og et meget langsomt flow.
Efterhånden kom der mere fart over feltet, og så var det faktisk et ganske interessant udtryk, trioen leverede. Også musikalsk, med skarpe beats og groovy basgange i et ret minimalistisk udtryk. Kool Kat brød desuden fra tid til anden ud i en slags tilløb til soulsang, hvilket var en forfriskende afveksling i hans vokal. Ikke ueffent.
Hamferd
På den store scene stod den nu på Hamferd, der konfronterede publikum med melodisk, langsom og småsymfonisk metal med skiftevis growlende og clean vokal, tekster på færøsk og masser af guitarsoloer med relativt få, men velvalgte toner. Bagtæppet var prydet af et smukt maleri af den store færøske maler Sámal Joensen-Mikines forestillende et gravfølge, og så var banen kridtet op til dybt alvorlige sange fremført af seks glimrende musikere.
Alle på scenen var i øvrigt klædt i sorte jakkesæt og slips – også Eivør, da hun var gæstesolist i sidste nummer som et stemmemæssigt lys i mørket. En både musikalsk og visuelt gennemført koncert, hvor der blev kastet en del djælvetegn fra og mod scenen fra de færinger, der ellers har ry for at være ganske religiøse.
Himmerland
G! Festival præsenterer musik i snart sagt alle genrer, og efter at have lagt øre til pop, rock, singer-songwritere, metal, hiphop og elektronika blev GAFFAs udsendte ikke overrasket over at møde traditionel dansk folkemusik på festivalen.
Kvintetten Himmerland stillede op med violin, akustisk guitar, el-bas, trommer og saxofon, og så stod den ellers på yderst veloplagt og velspillet folkemusik, hvor undertegnede på et tidspunkt blev nødt til at lægge anmelderblokken, da jeg blev inddraget i en hæsblæsende kædedans, der gik rundt på store dele af publikumsarealet. Himmerland spillede dog også både reggae og Balkanmusik og understregede deres store talent og spilleglæde, og her endte festivalen for mit vedkommende – i højt humør.
Af logistiske årsager havde jeg desværre ikke mulighed for at deltage i festivalen lørdag, hvor blandt andre Nephew og Laid Back spillede, men at dømme efter den øvrige festival kan det dårligt have været andet end en fest. Festivalen tiltrak som nævnt indtil flere generationer – fra børn til pensionister – og selvom der bestemt blev nydt alkohol, så virkede festivalen fredelig og publikum venlige. Mit største kritikpunkt er, at festivalen på sin hjemmeside ikke havde offentliggjort nogen tidsplan, men den havde dog en app. Det er en petitesse. G! Festival kan stærkt anbefales, og jeg kommer meget gerne tilbage.
Se flere billeder fra festivalen i GAFFAs artikelsektion
