Vi giver ordet til vores gæste-bloggere, dudemanor.dk
Redaktionen er endelig samlet på ROSKILDE FESTIVAL, solen er kommet frem og vi har lige haft en lækker snak med de danske electro-popdrenge fra KADIE ELDER! De havde lige inden vores interview spillet et gig på APOLLO SCENEN (den 'elektroniske scene'), hvor vi går ud fra, at drengene gav den alt, hvad den kunne trække!
KADIE ELDER er fem dudes i slutningen af tyverne/begyndelsen af trediverne, som er mødtes gennem en fælles kærlighed til meningsfyldt electropop! Lidt forsinket møder vi dem med undskyldningsbajere på slæb, som med det samme letter stemningen – vi kan straks mærke, at her er der nogle dudes, som forstår at have det godt! På trods af, at vi på DUDE MANOR ikke gør os meget indenfor electroscenen (selvom en tur på CULTURE BOX i ny og næ altid er dejligt), hiver vi iPhonen frem (diktafon 2k13) og stiller straks (eller, efter vi lige har skålet og hilst) spørgsmålet vi alle har ventet på: "Hvad plejer man at blive spurgt om, når man spiller electropop i Danmark? Svaret kommer prompte:
"Hvem er KADIE ELDER, hvad laver de for noget musik og hvad er historien bag? Der er jo ikke rigtigt nogen, der kender os, så det er lidt noget med historien om, hvem vi er og hvad for noget musik vi spiller og sådan nogle ting." "Ja, og så også navnet – hvorfor vi hedder et pigenavn, når vi er fem fyre i en gruppe…!"
Det fine ved det er, at der allerede findes svar på de ting på nettet, så vi rykker straks videre! Inspireret af ANDERS' liv som far og hans anekdoter om selvsamme spørger vi drengene: "Hvis jeres fædre skulle erstatte alle medlemmer i bandet, hvordan ville det så lyde og hvad ville de hedde?" Det var et spørgsmål, de alle kunne indfinde sig med og havde stor optur over:
"60′er/70′er-rock-inspireret–" "ja, helt klart nogen 60′er/70′er-rock, en blanding af de to ting..:" "–ja, Johnny Cash!" (vi spørger om bandnavn) "…ja, også Johnny Cash!" *alle griner* "-eller SEX PISTOLS, de havde taget SEX PISTOLS, det er jeg slet ikke i tvivl om!" *alle griner*
Men hvorfor electropop?
"Puuh, det er et svært spørgsmål" "…jamen, i virkeligheden tror jeg det handler meget om leg – mange af os har spillet i alt muligt andet, og at finde et eller andet fælles fodslag – projektet startede jo hos mig, og det var et eller andet folket electronica, og så er det blevet sådan mere electropoppet hen ad vejen."
Men nok om fædre: hvad med deres mødre? Vi spurgte drengene, om de noget sted i deres tekstunivers havde draget inspiration fra deres mødre; et umiddelbart let spørgsmål, men her overraskede deres tekstforfatter og viste en mørkere side, som ikke umiddelbart høres på YouTube eller til livekoncert:
"Jeg vil ikke sige – eller, nu skal jeg passe på, hvad jeg siger – jeg har nogle… betænkeligheder omkring min mor ind imellem. Vi har et fint forhold, men det har også vaklet indimellem. Men øøh, ja, der er helt sikkert hentet meget inspiration. Lidt dystert, men så er der også noget meget familiær inspiration – en svigerinde, der forsøgte at begå selvmord for nogle år siden … selvom det er pop, så er det også alvorligt. For at komme til stykket, så handler det nok egentlig om, hvorfor min familie ikke forstår, at jeg vælger at vil spille musik… det er der en masse paradoksale følelser i." "…men det er også helt vildt individuelt, hvordan det er vi vælger at komme ind i det samme nummer. Du spørger fem mand om noget, der ville tage en time –" (her er vi selvfølgelig kommet videre fra det oprindelige spørgsmål om mødre og mere til, hvor de får deres inspiration fra) "– per mand at forklare, og så er det måske nemmere at tage teksten og sige, "det er sådan sådan sådan" og lidt mere jordnært, end det er at forklare noget lidt mere spacey og alles referencer." … "Vi gennemgår alle teksterne, inden vi spiller, så det ikke er sådan, at vi "bare er musikere", så vi ikke spiller et helt andet nummer, end han forsøger at formidle til publikum." … "vi kan sagtens lave et partynummer, der bare hamrer derudad, men hvis det egentlig handler om det her selvmord, så skal der også være den her agression — vi skal ikke bare stå og smile og lalle derud af."
Stærke sager, og en meget overraskende dynamik og dybde, som vi på DUDE MANOR ellers ofte mest forbinder med det hardcoremiljø, vi begår os i. De fortæller videre omkring deres mission med at spille noget, der lyder poppet, men som har meget mere at byde på, end man ofte forbinder med så festvenlig musik. Redaktionen sendte mentale highfives til hinanden – de har fat i den lange ende, de her dudes.
For at afkode banddynamikken valgte vi at teste drengene og deres forhold til hinanden – nu skulle vi have at vide, hvilke dyr, de tror hinanden ville være. Her er det nok faktisk sjovest, at de selv får lov til at forklare sig:
