Den sidste endagsbillet til Aarhus-festivalen er nu solgt
NorthSide Festival kan nu, knap 14 dage før festivalen åbner, melde helt og aldeles udsolgt. 11. april var der udsolgt af endagsbilletter til lørdag, 29. april var der udsolgt af partoutbilletter, og i weekenden gik de sidste endagsbilletter til fredag og søndag. Dermed er samtlige 25.000 billetter nu solgt.
Det er anden gang, NorthSide kan melde udsolgt. I 2011 var der også udsolgt, dog med en kapacitet på 14.000 billetter. Festivalen åbnede i 2010 med en kapacitet på 10.000 billetter og er blevet større år for år.
Programmet for NorthSide 2013 er som følger: Alt-J (∆), Arctic Monkeys, Band of Horses, Biffy Clyro, Bikstok Røgsystem, Bloc Party, Daughter, Deap Vally, The Eclectic Moniker, Ellie Goulding, Everything Everything, Fallulah, The Flaming Lips, The Floor Is Made Of Lava, Frightened Rabbit, Fun., Gogol Bordello, Imagine Dragons, Kaizers Orchestra, Kashmir, Keane, Kings of Convenience, The Knife, Kristina Renée, Left Boy, Modest Mouse, Mø, Nephew, Nick Cave & The Bad Seeds, Passenger, Peter Sommer, Phoenix, Portishead, Rasmus Walter, Shaka Loveless, Spleen United, Tegan and Sara, Tom Odell, Trentemøller, When Saints Go Machine og The William Blakes.
NorthSide 2013 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 14.-16. juni.