Nyhed

Jacob Eriksen & Koldstart: "Antarctica" – sang for sang

Den danske sanger og sangskriver fortæller om sit nye album nummer for nummer

Den danske sanger og sangskriver Jacob Eriksen (eks-Shirtsville, til venstre på foto) har netop udgivet albummet "Antarctica" udgivet i samarbejde med enmandsbandet Koldstart alias musikeren Niels Christian Simmelsgaard (til højre på foto). Albummet er Eriksens andet på dansk og efterfølgeren til "Populær Mekanik" fra 2009.

GAFFAs anmelder Espen Strunk har netop tildelt albummet fire stjerner under overskriften "Intelligent modersmålssangskrivning med Brandt og Olesen i ascendanten".

GAFFA har givet ordet til Jacob Eriksen, der her fortæller om albummet sang for sang:


"1000 violiner":

- spansk middel tempo, højstemt og masser af computer-violiner om at gøre det umulige, om ikke andet, bare lidt. Jeg havde teksten i enorm lang tid, men melodien ville ikke lykkes indtil NC i et forklarelsens øjeblik pludseligt havde den i løbet af 10 minutter. Jeg var der selv og kan bevidne det. 

"Antarctica":


- titelnummeret var i flere versioner og var sådan set allerede færdig og på vej til mix, da jeg legede med min nye iPads musik-program og snublede over det, der skulle blive det endelige "Antarctica". Sangen opstod, fordi jeg, på et tidspunkt, havde rig lejlighed til at stirre ind i en hvid væg. Jeg tænkte, at hvis jeg stirrede længe nok, ville jeg nok før eller siden løbe ind i polarforskeren Kaptajn Scott.

(Note: Kaptajn Scott ledte efter Antarctica, eller Sydpolen, i kapløb med Roald Amundsen i 1912. Amundsen vandt og Scott omkom i sneen - ifgl overleveringen gik han med ordene "det varer nok noget tid før jeg er tilbage".) 

"Mørke midt på dagen":


En mand spørger sig selv, siden folk på gaden og, til sidst, sin kæreste om de ser det samme mørke, som han ser selvom det er højlys dag. Det gør de nok ikke. I virkeligheden inspireret af et postkort fra USA på opslagstavlen: en kvindelig, ung model i 60'er-look, og med en lille hundehvalp i armene, smiler venligt til beskueren. Nederst i billedet står der, sort på hvidt og med halvstore bogstaver, "In dog years...you're dead". Undfanget på plasticorgel og er, næsten, børnesangs-agtig i sin opbygning.

"Go'eftermiddag":

Over tre vers speaker piloten henholdvis beroligende, jovialt og, til sidst, desperat til sine flypassagerer over højtaleranlægget, alt imens flyet har direkte kurs mod jorden. Fandtes faktisk i en underlig TV-2-agtig version indtil NC stod på, og vi lavede den færdig. I betragning af at den, i virkeligheden, er så sørgelig er den meget lystig. Et såkaldt up-tempo nummer. Så er De advaret.

"Elektrisk cigaret":

Når man endelig er stoppet med at ryge de såkaldte rigtige cigaretter kan man komme ind i varmen igen. Og stjernerne - de må vente forgæves udenfor. Om rygestop med bedårende, sørgelig keyboard-intro.

 

"Blank":

En tenor-guitar, lidt plastic-orgel og et horn-intermezzo lægger bunden til en sang om overvejelserne ved huskøb. NC, som har trådt sine barnesko i Lego-garden, spiller trompet og har skrevet og fremført blæser-arrangementet.

"Tændstikmand":

Flere nytårsaftener i træk stod der en mand på gadehjørnet i vores kvarter og fyrede raketter af, mange raketter. Altid alene. Affyringen var sat i system med et træstativ og tændstikker så han kunne sende dem af sted, non-stop. I starten klappede vi spontant når en særlig flot raket eksploderede, men han tog ikke notits af det og koncentrerede sig kun om det, der, mere og mere, havde karakter af et arbejde. Ild, røg og eksplosioner stod omkring ham mens han indædt fyrede den ene raket af efter den anden. Da alle andre til sidst var færdige med deres krudt og var gået indenfor igen stod han der endnu, stædig og vedholdende. Vi kaldte ham for "tændstikmanden". 

"Olympias kat":

Jeg så et billede af Manet's "Olympia" i avisen. En nøgen Olympia, henslængt på chaiselongen, kigger ud på beskueren med afmålt og vidende blik. Til højre i billedet, næsten opslugt af mørket, er der en sort kat med bjælde om halsen. Hvad i alverden gør den der?

Sang, guitar og kor i en lavmælt trefjerdedels sang om Olympias kat. 

"Nat i skydeteltet":

Om at kæmpe indædt - for en rose af plastic. Et "elektro"-nummer. 

"Sorte sko":

Jeg fik et par nye sorte sko og syntes jeg skulle skrive en sang om dem. Det viste sig at det kommer til at dreje sig om noget meget værre. I tre-fjerdedels takt som et haltende begravelsesoptog. 

"Sang til Riget":

Jeg besøgte to patienter på Rigshospitalets kræftafdeling, de var indlagt dør om dør på 10. sal. Det var lige omkring frokost, da jeg kom ind, og de, der kunne havde stillet sig i kø iført slåbrok, bevæbnet med bakke og iv-drop. Således besigtigede de sovs og kartofler med døden lurende over deres hoveder. De døde begge kort tid efter.

ANNONCE