Mød Miley Cyrus, Steen Jørgensen, Robbie Williams, Justin Timberlake, Rasmus Nøhr og mange flere
Så er årets 12. GAFFA på gaden. 84 sider sprængfyldt med interviews, temaartikler, anmeldelser, nyheder og livekalender.
Månedens hovedhistorie er et interview med allestedsnærværende Miley Cyrus, som har fået massiv omtale i 2013, ikke mindst efter en meget omtalt optræden til MTV VMA-showet i New York i august. Vi går bag om fænomenet, alle taler om.
Steen Jørgensen fra Sort Sol er aktuel med sit første soloalbum – med personlige fortolkninger af en stribe klassikere. Vi har talt med manden bag den særegne stemme.
Robbie Williams swinger igen – denne gang begge veje. Vi har mødt den altid veloplagte spasmager på hjemmebane i England.
Justin Timberlake har været en af årets bedst sælgende kunstnere med sine to "The 20/20 Experience"-plader. Vi har talt med ham i både Cannes og Las Vegas.
Rasmus Nøhr er tilbage med sit femte studiealbum – hans hidtil gladeste. Blandt andet takket være en tur til Thailand.
GAFFAs redaktion kårer traditionen tro årets album. Se listen med de 30 bedste internationale og de 10 bedste danske.
Rocksmith er et nyt spil, hvor du denne gang skal spille på en rigtig guitar – ikke en legetøjsmodel. Vi har testet det.
GAFFAs julesok er vores tips til musikalske julegaver – se dem og blive inspireret. For hvad du ønsker, kan du få.
Du kan også møde Ásgeir Trausti, Ida, John Newman, se Kim Munk fra The Broken Beats svare på læsernes spørgsmål, læse om P3s Musikquiz-vært Kenneth K's forhold til musik og meget mere.
Derudover kan du som altid finde masser af nyheder, anmeldelser og omtaler. Så find GAFFA på en café, et bibliotek, en plade-/musikforretning eller en uddannelses- eller kulturinstitution nær dig, eller læs bladet online. God fornøjelse med december-udgaven af GAFFA!