Nyhed

Hør Lady Gaga krænge sit hjerte ud

Den kontroversielle popstjerne er klar med ny forsmag på det kommende album ”Artpop”

Lady Gaga sender sit nye på gaden den 11. november og har allerede afsløret fire tracks derfra. Hun stopper dog ikke der. Nu kan du nemlig høre den Rick Rubin-producerede ballade "Dope," hvor den amerikanske stjerne serverer sine følelser på et sølvfad, akkompagneret af et klaver – på helt klassisk ballade-manér. "Dope" følger op på sangen "Mary Jane Holland" fra sidste uge, hvor Gaga synger om sit marihuanaelskende alter ego.

Ud over "Dope," "Mary Jane Holland" og den seneste officielle single "Venus" har Lady Gaga udgivet "Do What U Want" feat. R. Kelly og førstesinglen "Applause" som opvarmning til det kommende album. "Artpop" er Gagas tredje fuldlængde-album oven på "The Fame" fra 2008 og "Born This Way" fra 2011. Hun har desuden udsendt minialbummet "The Fame Monster" i 2009. Ud over samarbejdet med R. Kelly vil man på "Artpop" stifte bekendtskab med blandt andre rapperne TI, Twista og Too $hort på tracket "Jewels N' Drugs."

Hør Dope her:

 


Den fulde trackliste for "Artpop" ser således ud:


'Aura' 'Venus'

'GUY (Girl Under You)'

'Sexxx Dreams'


'Jewels N' Drugs' (feat. TI, Too $hort, and Twista)

'Manicure'

'Do What U Want' (feat. R Kelly)

'Artpop'

'Swine'

'Donatella'

'Fashion!'

'Mary Jane Holland'

'Dope (Formerly I Wanna Be With You)'

'Gypsy'

'Applause'

ANNONCE