Nyhed

Kissaway Trail annoncerer Danmarksturné

Det danske rockorkester er klar til en tur rundt i det danske land i starten af det nye år

Kissaway Trail, tidligere kendt som The Kissaway Trail, er tilbage som en trio med deres tredje album, et "The" og to bandmedlemmer fattigere. Det omtumlede rockband blev i slutningen af 00'erne spået en kometkarriere, men er siden hen blevet reduceret, da nedturen ramte, og spådommen aldrig helt blev indfriet trods intensiv turnévirksomhed i ind- og udland. De har dog fundet melodien igen og drager i februar ud på en længere Danmarkstour.

Albummet "Breach" er gruppens første siden "Sleep Mountain" fra 2010, og det seneste udspil har fået fem ud af seks stjerner af GAFFAs anmelder Christian Erin-Madsen under overskriften "Dyster selvindsigt banker ind i følsomheden på forrygende tredje udspil." Men denne solide modtagelse er de tre drenge igen klar til at indtage den danske livescene.

De er netop hjemvendt fra første halvdel af en europatour, hvor de har givet koncerter på kendte venues som "Hoxton Bar and Grill" i London og "Paradiso" i Amsterdam.


Billetter til touren kan findes via spillestedernes hjemmesider og GAFFA Live. Se hele koncertkalenderen her: 

Tor 27.02 Sønderborghus 

Fre 28.02 Nygadehuset, Åbenraa


Lør 01.03 Posten, Odense

Tor 06.03 Walthers, Skanderborg 

Fre 07.03 VoxHall, Århus


Lør 08.03 Tobaksgården, Assens 

Tor 13.03 Kulturstationen Vanløse

Fre 14.03 Fermaten, Hernning

Lør 15.03 Studenterhuset, Ålborg

Tor 20.03 Templet, Lyngby

Fre 21.03 Forbrændingen, Albertslund

Lør 22.03 Copenhagen Jazzhouse

ANNONCE