Nyhed

Spillemændene – vil redefinere lyden af spillemænd og nationalsange

Vi har talt med bandet, der er aktuelle med ni nye nationalsange og en række koncerter

Spillemændene er ude med det anmelderroste førstealbum "Nationalsange", som giver nationalsymbolerne et nyt liv. De ni skæringer har deres liv i syntesen af dansksproget poesi og en dragende lyd, som udfordrer, hvad vi forstår ved nationalsange. De er midt i en stime af musikere fra Rytmisk Musikkonservatorium, der betragter sig selv som kunstnere snarere end bare håndværkere. Resultatet er da også eksperimenter med tryk på det kunstneriske, men ikke uden et ønske om at ramme den folkelige centralnerve og nå bredt ud. Og måske kvitterer folket med et anerkendende håndtryk? I dag (fredag den 18. oktober) kan de uanset hvad opleves på Huset i Aalborg, og i morgen lørdag den 19. oktober går turen til Aarhus-spillestedet Atlas.

Vi mødte hjernerne bag værket på en Christianshavner-knejpe, i form af forsanger Nicolai Elsberg og sangskriver og synthspiller Thorbjørn Radisch Bredkjær. Bandet består i øvrigt af Simon Brinck (guitar), Anja Lahrmann (kor med mere), David Blomqvist (bas) og Anders Bach Pedersen (trommer). 

Spillemænd spiller synthesizer


Hvordan har I skabt jeres sound på albummet i forhold til ep'en "Spillemandsbogen" fra sidste år?

Thorbjørn: – Der er mange ude på kons, som arbejder i et krautrock-inspireret univers, og det bærer vores plade også præg af. Men så er der også noget, der peger ud over det. Det er altid vigtigt, at man kommer ud i noget, man aldrig har hørt før, og hvis jeg skal være rigtig hård, synes jeg ikke vi har lavet den plade endnu.

- Nikolaj Nørlund (som producerede ep'en, red.) havde også nogle gode input. Men det var en lang affære at lave pladen. Vi spillede sangene for Jens Benz (producer, red.) i øvelokalet, og han sagde "for mig at se bliver udfordringen med det her, om vi kan fucke det op, for I kan det allerede for godt". Og så indspillede vi grundsporene, og det gik fint...


Der er en ret speciel ting i jeres lyd i, at Thorbjørn skriver de poetiske tekster, som så bliver sunget af Nicolai. Hvordan finder I balancen i sangskrivningsprocessen?

Thorbjørn: – Jeg slår en ordenligt prut, og så tager Nicolai den bare.

Nicolai: – Jeg griber den og ligesom ånder den ind, og så puster jeg den ud, og så bliver den til noget andet.


Thorbjørn: – Sådan har det hele tiden været, og det er derfor det fungerer. Der har etableret sig en arbejdsproces.

Hvor meget af jeres musik er dybt seriøst, og hvor meget af det er humor? Starten på "Stratego" kommer virkelig uventet...

Thorbjørn: – Det er hundrede procent seriøst. Der er nogle, der ser det som ironisk, når vi laver pressebilleder med dannebrogsflag om aftenen ude i kolonihavehuset. Men for mig har det ikke noget med ironi at gøre. Det er ikke for at være sjov.

Nikolaj: – Det er også for at tage den kolonihave på sig og tage dannebrogsflaget på sig og alle de der symboler. Tage det på sig, prøve at sætte sig ind i det, tage den uniform på.

Thorbjørn: – Ja, og genopfinde spillemændene og nationalsangene. Gøre op med de der utroligt konservative meninger om, hvad en spillemand er. At "en spillemand er én med træsko og violin"... fuck det. Spillemænd spiller synthesizer og nedlægger damer og synger om livet og døden, og det har de gjort til alle tider, og det gør vi også.

Har det også noget at gøre med at redefinere nationalfølelsen?

Thorbjørn: – Ja, altså ligesom Natasja gjorde, men ikke på den der fuck-Dansk-Folkeparti-måde... Det er ikke politisk. Det har det aldrig været. Det er ikke, fordi vi er ligeglade med politik, men det er bare så forsimplende for et hvilket som helst kunstværk at gøre det kun politisk. Når vi kalder den "Nationalsange"... Danmark er jo et fællesskab i kraft af vores sprog. "Dyrene i hakkebakkeskoven", når man nævner de ord, bliver vi allesammen mindet om ét eller andet... om en fælles fortid så at sige. Sproget bærer historien og den danske identitet. En hvilken som helst sang på dansk er en nationalsang i den forstand. Og det er virkeligt konservativt kun at have én opfattelse... Nu har vi ni.

Værk og velfærd

Et andet samlingspunkt Danmark har, er jo velfærdssamfundet, som nævnes i singlen "Bah Buh". Er velfærdssamfundet uddateret, eller har det brug for en opdatering?

Thorbjørn: – Det er jo noget, man snakker meget om. Den her form for samfund, vi lever i, som er virkelig syret nogle gange. Altså tænk på, hvor etableret alting er, og hvor fastlagt det hele er. Vi har allesammen træk og slip, kloakering og varmecentraler med fjernvarme. Det hele kører bare, og vi er bare født ind i det. Op på cyklen, ind i bilen, ud og levere de der otte timer, og så hjem igen og så sove. Men det er ikke en kritik ligesom Erik Clausen.

Nicolai: – Men det er alligevel en lidt mere politisk orienteret sang, og du er jo socialdemokrat.

Thorbjørn: – Vi kan jo allesammen godt lide velfærdssamfundet, vi er allesammen vokset ind i det, og er en del af det. Vi er allesammen socialdemokrater. Men jeg synes ikke, det er en politisk sang. Det der med at sige goddag til den glade vagabond og den lykkelige luder og livet som single, det er jo ikke den virkelighed, vi har i dag, så der er også et eller andet underligt fremtidssyn, som egentlig ikke lyder særligt dejligt. Men det er svært at forklare... Der er noget på udrykning, der er en eller anden fare. En eller anden alarmering.

– Men det er svært det der med at snakke om sangene, det kan jeg mærke, når jeg skal forklare dig det. For jeg føler helt klart, at jeg simplificerer det. Men det er også, fordi du (Nicolai, red.) forstår teksterne. Men du har aldrig spurgt, og det er også, fordi jeg føler, at du forstår det intuitivt. Altså, jeg tror godt, du kunne finde på at spørge, hvis der var noget...

Nicolai: – Måske kan der være nogle gamle ord, man ikke forstår, men det er så sådan, dine sange er. Den der måde, tingene taler mod hinanden på, er jo en del af spillet og rytmen og det hele. Så der er ikke på den måde noget at spørge om. Og jeg har da også hørt, at når Ursula Andkær Olsen for eksempel er ude at læse digte op, så skal hun forklare, hvad hun mener med det. Det har gjort, at hun har mistet interessen for de bøger, hun har skrevet, fordi hun føler, at hun har en nøgle til dem. Og så er de afsluttet på en eller anden måde.

Thorbjørn: – Værket skal simpelthen stå for sig selv. Og hvis det ikke kan det, så er det ikke godt nok. Men jeg håber bare også virkelig, at sangene har deres eget liv. Og det har de jo i en eller anden forstand.

Træmanden som pensum

Er der for fremtiden mulighed for, at Nicolai skriver nogle af sangene, eller er arbejdsfordelingen sat?

Nicolai: – Så bliver det i nogle andre sammenhænge. Thorbjørns univers er så meget hans eget, så det kan jeg ikke se, hvordan jeg skulle bidrage særlig meget til.

Thorbjørn: – Ligesom jeg ikke vil synge nogle af Spillemændenes sange. Spillemændene slutter den dag, Nicolai ikke synger mine sange mere.

Jeg læste et sted, at I mødte hinanden engang på Temple Bar på Nørrebro?

Thorbjørn: – Ja, den er god nok. Nicolai spillede en af sine egne sange, og jeg var meget imponeret over ham. Og så havde vi en masse til fælles. Vi sad og snakkede om Francis Bacon og Ingmar Bergman og Povl Dissings Svante. Og selv nu kan jeg på vej hjem i en bil fra Kolding sætte en arie af Mozart på i bilen, og så kan Nicolai sige "hov, den har jeg da lige sunget den der"... Altså, uden at vi har snakket om det.

Hvad er vigtigst for jer: At være folkelige, eksperimenterende, eller kan man kombinere de to?

Thorbjørn: – Jeg tror, det vigtigste for mig er at lave noget, som har blivende værdi. Den her plade står først sin virkelige prøve om et par år. Om der er nogle, der lytter til det, om der er nogen, der kunne se et eller andet, at kimen til et eller andet blev lagt. Men det med at sige folkelig og eksperimenterende... Vi gør begge dele. Det er ligesom Talking Heads, Ingmar Bergman eller Lars von Trier, som mestrer begge dele. For det, de i virkeligheden vil, det er noget tredje, at skabe et kunstværk.

Nicolai: – Ja. Jeg kan da godt se for mig, at "Træmanden" for eksempel er en del af pensum i danskundervisningen om hundrede år, side om side med Herman Bangs "Den Sidste Balkjole".

Se flere turnédatoer på Spillemændenes hjemmeside

Se musikvideoen til Spillemændenes "Til Minde Om Dyrene i Hakkebakkeskoven":

 

ANNONCE