Nyhed

Fotoreportage: Nelson Can på Smukfest

Se masser af flotte billeder fra pigetrioens koncert i Skanderborg

I sidste måned optrådte den unge, fremadstormende pigetrio Nelson Can på Smukfest i Skanderborg. De blev fulgt af fotografen Louise Koustrup, og hendes stemningsfulde billeder kan du se i GAFFAs gallerisektion.

Nelson Can pladedebuterede sidste år på en del af en triple-ep, hvor de to andre ep'er blev leveret af Echo Me og The Freudian Slip. Samme år spillede de på Roskilde Festival og varmede op for The Black Keys i et udsolgt Tap1.

Nelson Can optrådte for nylig til GAFFAs 30 års jubilæumskoncert og medvirker på GAFFAs 30 års jubilæums-cd "Gi' Et Nummer", hvor yngre danske kunstnere fortolker danske sange fra de sidste 30 år. Nelson Can har indspillet Agnes Obels "Riverside". Læs mere om cd'en, som du kun kan købe gennem GAFFA, her


Nelson Cans forsanger Selina Jane kan for tiden også opleves i Thomas Blachmans nye talentudviklingsprogram "Mentor", der bliver sendt fredag klokken 20 på DR1.

ANNONCE