Jimmy Cliff – I audiens hos en reggaelegende

– Jeg føler ikke, at jeg står på skuldrene af nogen. Men jeg har lyttet til meget musik….fra folkrock til jazz, fra Bob Dylan til Miles Davis, og jeg kunne blive ved med at remse navne op. På den måde er jeg en alsidig kunstner.

Ordene kommer fra jamaicanske Jimmy Cliff, som slog igennem i Jerry Henzells b-film "The Harder They Come" i '72 og siden har skrevet sig op i den absolutte elite af nulevende sangskrivere: Det taler for sig selv, at både Bruce Springsteen, Bob Dylan og Joe Strummer har fortolket Jimmy Cliffs sange.

Kun takket været en lille pragtpræstation af stedets presseansvarlige, en sovende tourmanager og en dosis almindeligt held lykkes det at få en audiens hos den stadig flittigt turnerende legende denne lørdag eftermiddag i august, hvor Cliff og hans otte mand store band om et par timer skal give koncert på årets Smukfest uden for østjyske Skanderborg. En autoritativt udseende, yngre rastafari (som siden skal vise sig at spille med i Cliffs band) forlanger at se et eksemplar af GAFFA. Der bliver sendt sms'er og udvekslet opkald – og så bliver fotografen og undertegnede lukket ind i den trange skurvogn backstage, hvor en smilende Jimmy Cliff straks rejser sig, giver hånd og siger "hvordan har du det?" på gebrokkent dansk. Og så er vi i gang.

Du skrev en stribe skarpe, socialt og politisk kommenterende sange op gennem ikke mindst halvfjerdserne… finder du noget rum for optimisme, når du ser på verdenssituationen i 2014?

– Jamen, du er nødt til at være positiv! Det handler om balancen i verden. Jeg betragter ikke mig selv som optimist. Men jeg er positiv – det er du nødt til at være. Det, vi bevidner i dag, er en civilisation som er ved at dø. Se på økonomien, på klimaet, og så videre. Men en ny vil rejse sig. Lad os sige, at der hvert 2300. år sker en ny kosmisk forandring i galaksen. Vi er lige kommer ud af en tidalder og er på vej ind i Vandmandens periode. Og alle de ting skal tages med i konteksten.

Du tror på astrologi?

– Astronomi….og astrologi. Det er årtusinder gammel videnskab, fra det gamle Egypten – som er mine forfædre.

Bare et helt basalt spørgsmål: Du spiller stadig mange koncerter….hvad bliver ved med at motivere dig til at tage ud, på en dag som i dag, og spille et show?

– Jeg elsker skoven her!

Åh ja, men jeg mente nu i mere generel forstand….

– Hahaha, det ved jeg godt. Jeg tror, at når vi analyserer vores liv, som individer, står det klart, at vi hver især har vore egne odds i livet. Hvorfor er vi her?, spørger vi ofte, som individer. Og jeg gør det, som jeg gør, fordi det er grunden til, at jeg er her. Hvad skulle jeg lave, hvis jeg holdt op med at spille? Så jeg gør, hvad jeg gør.

Det er et godt svar, mr. Cliff. Marihuanarygning har altid været en ret så central del af den musikkultur, du har rødder i. Hvad er dine tanker om det? Er det rimeligt at tilskrive rygningen spirituelle, eller endog religiøse, kvaliteter?

– Jeg er ikke i opposition til den indfødte kultur, som jeg omfavnede dengang: Rastafari. Det er en del af mig. Men vi ryger ikke alle sammen. Jeg har selv fået min del; jeg har været der, gjort det. Hvad angår de religiøse systemer, hvad enten det er kristendommen, islam eller jødedommen, så er de alle sammen noget, de bruger rituelt. Om det så er dyr, der bliver slagtet for deres blod; vin eller noget tredje. Så det er fint, de gør det: Hver sin lyst.

Hvornår holdt du selv op, og hvorfor? Hvis du ikke har noget imod, jeg spørger?

– Nejnej, det er ikke noget problem… jeg er rimelig åben omkring det. Jeg tror, at alt har sin tid. Jeg begyndte at ryge, da jeg kom ind i musikbranchen og så alle omkring mig ryge. "Hey! What happened to you? Why don't you smoke?!", sagde de, ikke? Så jeg sagde "well, jeg prøver". Det gjorde jeg; det var en del af miljøet og stod på nogen tid. Siden fandt jeg ud af, at jeg i virkeligheden er bedre tjent med at være normal.

Ud af professionel nysgerrighed: Kan du huske selve indspilningerne af "The Harder They Come", dengang i '72?

– Ja, det kan jeg bestemt. Men det var faktisk kun én sang, vi indspillede i forbindelse med filmen – de andre var lavet på forhånd. De blev bare udvalgt og sat sammen til soundtracket; filmen var færdig, og jeg spurgte "hvor er musikken?" Og så satte de det sammen.

Af de hundredevis af shows, du har spillet gennem din karriere, er der så enkelte, som stikker ud?

– Ja, der er nogle stykker, synes jeg. Et, som stikker op, er da jeg tog til Sydafrika under Apartheid-regimet og spillede i Soweto, Cape Town og Durban. Hele regimets atmosfære var meget chokerende og speciel. Da vi spillede showet i Soweto, tillod de af en eller anden grund alle folk at komme ind til koncerten – kaukasere, selvfølgelig, og sorte, asiater – alle forskellige racer kom til koncerten på det stadion i Soweto. Stemningen var så tæt, at man kunne skære i den, fordi det aldrig var sket før. Men da vi havde spillet den første sang, begyndte folk ligesom at slappe af – det var enestående. Der har været andre – men den koncert var særlig.

Bare et sidste spørgsmål: I årene efter "The Harder They Come" fik vi også Peter Toshs fremragende "Legalize It" og "Equal Rights"…..kendte du Tosh godt?

– Helt bestemt. Han besøgte mig, vi spillede mange shows sammen, så vi har delt mange tanker. Han var en god kollega, og vi havde gensidig respekt for hinanden.  

Det er tid til at overlade scenen til fotografen, og mens jeg gør mine til at rejse mig, tilføjer Cliff af egen drift: – Jeg har hørt om jeres system her…jeg synes, det er et godt, funktionelt system for menneskeheden. Jeres sociale system, mener jeg. Jeg mener, at det er et system, som kan fungere… det er beslægtet med de sociale systemer, vore oltidige forfædre i Afrika praktiserede. Jorden var for eksempel ikke til salg; den tilhørte folket. Man havde en høvding, som så uddelte jorden. Alle har adgang til det hele, således at alle har friheden til at være kreative og realisere, hvad der end er i dine tanker. Så jeg synes, at I har et rigtig godt system her.

Fakta om Jimmy Cliff:

Jimmy Cliff er født som James Chambers 1. april 1948 på Jamaica. Han flyttede til Kingston som teenager, hvor han begyndte at skrive sange og kontakte producere allerede, mens han gik på Kingston Technical School. Siden skrev en ung Cliff kontrakt med selskabet Island Records og flyttede til London og udsendte sit internationale debutalbum "Hard Road to Travel" i 1967.

I de følgende år blev "Wonderful World", "Beautiful People" og protestsangen "Vietnam" hits, og i 1972 kom det store gennembrud med Cliffs hovedrolle i Jerry Henzells film "The Harder They Come" og det tilhørende soundtrack, hvor Cliff bidrog med blandt andet "You Can Get It If You Really Want", "Sitting in Limbo", "Many Rivers to Cross" og titelsangen. Flere hits – blandt andet med Cliffs coverversion af Cat Stevens "Wild World" – fulgte op gennem halvfjerdserne, og i de følgende årtier høstede Cliff succes med blandt andet sine fortolkning af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now", ligesom han medvirkede på Rolling Stones-albummet "Dirty Work" fra '86 og på det foregående års stjernespækkede støttesingle "Sun City" i protest mod Aparheidsystemet i Sydafrika.

I det nye årtusinde har Cliff markeret sig med blandt andet "Fantastic Plastic People" (2002), hvor både Sting, Annie Lennox og Joe Strummer medvirkede, med elektronisk orienterede "Black Magic" (2004) og seneste "Rebirth" fra 2012. Jimmy Cliff er fortsat en aktiv scenekunstner og har givet flere koncerter herhjemme de senere år. I 2007 optrådte han således i Skovdalen i Aalborg, og det var også den gamle nordjyske arbejderby, som lagde rammer om en koncert på Skråen i 2011. Jimmy Cliff har senest givet koncert på årets udgave af Smukfest i Skanderborg i starten af august.