Nyhed

Se ny video med Michael Jackson

Endnu en video fra det posthume album Xscape har set dagens lys

Boet efter Michael Jackson er nu klar med en ny musikvideo fra popkongen, der døde i 2009. Videoen er til sangen "A Place With No Name", som stammer fra Jackons andet posthume album, "Xscape", der udkom tidligere i år.

Videoen er instrueret af Samuel Bayer, der blandt andet har instrueret Nirvanas storhittende video til "Smells Like Teen Spirit" og Blind Melons "No Rain". I videoen ser man to dansende mennesker og derudover bag-scenen-optagelser og fraklip fra videoen til "In the Closet" fra 1991.

Sangen "A Place With No Name" blev indspillet i 1998, bearbejdet i 2013/2014, er skrevet af Michael Jackson, Dewey Bunnell og Dr. Freeze og produceret af Jackson, Bunnell og Stargate. Sangen lægger sig temmelig tæt op ad Americas store hit "A Horse With No Name" fra 1972, en sang, D-A-D også har indspillet på deres andet album "Draws a Circle" fra 1987.


GAFFAs anmelder Sohail Hassan var begejstret for albummet "Xscape", som han tildelte de maksimale seks stjerner under overskriften "En konge værdigt".

Se videoen her

 


ANNONCE