Nyhed

Alcoholic Faith Mission udgiver nyt og tager på tour

Det roste danske indiepoprockband er klar til at indtage det tyske marked

Den 20. februar 2015 udgiver det danske indiepoprock band Alcoholic Faith Mission deres femte studiealbum Orbitor, som bliver deres første på det tyske pladeselskab Haldern Pop Recordings.

For at fejre udgivelsen indbyder bandet til releasekoncert og afdansningsbal på det snart nedlagte PB43 på Amager d. 14. februar, og straks efter udgivelsen tager bandet igen ud på de europæiske landeveje.

GAFFAs Pelle Sonne Lohmann gav bandets fjerde udspil, Ask Me This, fire stjerner med ordene: "Særligt den skævt kantede, men også symfonisk snurrende Alaska og den drilskt æggende og melodisk medrivende Into Pieces fremstår overdådigt svimlende og særdeles smukt sammenstrikkede."


I dag den 15. december har bandet udgivet titelnummeret Orbitor som single, og du kan se videoen herunder.

 


ANNONCE