Nyhed

Lukas Graham: Det er svært at tale med 15.000 fans

Det danske ghettopopband er overraskede over at vinde den europæiske musikpris EBBA

I går modtog en række europæiske bands og solister de såkaldte European Border Breakers Awards (EBBA) ved musikfestivalen EuroSonic Noorderslag i Groningen i Holland. Priserne går til kunstnere, som har solgt godt i Europa uden for deres hjemland med deres første album, og blandt modtagerne var det selverklærede ghettopopband Lukas Graham med sangeren af samme navn i forgrunden.

GAFFA kan i samarbejde med videoproducenten FaceCulture bringe nedenstående videointerview, hvor Lukas Graham fortæller om at vinde prisen og om, hvordan det går med bandet rundt om i Europa. Han kan fortælle, at gruppen har succes ikke mindst i Tyskland. Han siger videre, at bandmedlemmerne gerne vil tale med deres fans efter koncerterne, men at det kan være svært i Danmark, når der kommer 10.000 eller 15.000.

Som GAFFA kunne afsløre i november, har Lukas Graham også skrevet pladekontrakt med Warner Music i USA, og han arbejder for tiden på sit andet album.


Den komplette liste af EBBA-vindere er i øvrigt som følger: 

GuGabriel (Østrig)

Lukas Graham (Danmark)


Woodkid (Frankrig)

Zedd (Tyskland)

Asgeir Trausti (Island)


Kodaline (Irland)

Jacco Gardner (Holland)

Envy (Norge)

Icona Pop (Sverige)

Disclosure (Storbritannien)

ANNONCE