Vi har talt med den firdobbelte GAFFA-Pris-vinder om hans forrygende år 2013 og om, hvad han har på tegnebrættet i 2014
Ved GAFFA-Prisen 2013 vandt Mads Langer hele fire priser: Årets Danske Mandlige Kunstner, Årets Danske Album ("Elephant"), Årets Danske Hit ("Elephant") og Årets Danske Popudgivelse. I den forbindelse har vi lavet dette interview med den glade vinder.
Først og fremmest tillykke med priserne! Hvad er din reaktion, og hvordan vil du gerne takke de læsere, som har stemt på dig?
– Jeg er temmelig overvældet og overrasket over aftenens udfald, det havde jeg ikke lige set komme. Jeg er meget taknemmelig over, at folk har gidet at bruge tid på at stemme. Man har ikke en karriere uden et publikum, og GAFFA-Priserne er folkets stemme. Det er vigtigt for mig også at sige tak til bladet GAFFA, som har bakket mig op fra starten, og som har været et vigtigt vindue for mig.
Hvad har været årets mest positive oplevelse musikalsk?
– Der er ingen tvivl om, at 2013 har været det musikalske højdepunkt for mig indtil videre. Fra vi startede produktionsøverne i januar, tror jeg, at jeg har rundet 180-200 koncerter plus rejsedage, så jeg har næsten ikke holdt fri, hvilket også betyder, at der er mange oplevelser, der skal fordøjes.
Hvad med det personlige plan? Hvad har været det mest positive der?
– Jeg synes, jeg er blevet klogere på mig selv både som musiker og som menneske.Og nokat jeg føler, at jeg ikke er blevet en anden, og først og fremmest er jeg glad for, at jeg får denne succes nu, hvor jeg er 29 og ikke teenager i dag. Der har været mange små sejre og nederlag, men jeg føler, jeg har kæmpet mig frem til, hvor jeg er i dag. Det har været vigtigt for mig at omgive mig med gode mennesker, som min trommeslager, der har fulgt mig siden børnehaven. Jeg behøver aldrig at tage en maske på, når jeg er på arbejde. Men jeg har da altid haft en drengerøv i mig, men samtidig med det er jeg også lidt genert. Jeg kan egentlig godt lide kombination af at både være en drengerøv, genert og ret ydmyg.
– Det er da skønt at få anerkendelse og succes, især fordi jeg ved, hvordan det er ikke at have det. Men det vigtigste er at være på vej, og sådan har jeg det stadigvæk. Jeg føler, at jeg har en masse musik tilbage i mig stadigvæk. Glæden ved at være musiker er ikke blevet mindre, snarere tværtimod. Så har jeg i en relativ sen alder fundet et forbillede i Bruce Springsteen. Når jeg kommer på Tyrkiets kontor på Sony, så snakker de om Springsteen, fordi han kan huske, hvad receptionisten hedder, hvad hun fortalte om sine børn for to år siden, da han var der sidst, og så spørger han ind til, hvordan de har det igen, osv. Han knokler, og han er en arbejdsmand. Jeg har fundet et forbillede på, hvordan man kan køre en karriere.
Hvad har været negativt?
– Jeg tror ikke, at jeg kommer til at kigge tilbage på året med mange dårlige minder. Men der er kommet et nyt vilkår ind i mit liv, som handler om, at jeg ikke kan gå i fred på gaden. Det kan være svært, for jeg glemmer det tit og kan godt blive forskrækket. Men jeg synes, jeg er blevet bedre til at veksle mellem at være på og være privat. Det tror jeg også, mine venner og nærmeste kan mærke.
Hvad har været det sjoveste eller mærkeligste du har oplevet i 2013?
– Jeg fik et lille chok i sidste uge til en koncert, da jeg så mindst 15 damer på omkring 75 stå sammen. Til sidst spiller jeg nummeret Glass House, hvor jeg beder folk om at hoppe, og de her 75-årige kvinder står og hopper sammen med alle de 15-årige piger nede foran.
Hvad har været dit favoritnummer i 2013 og hvorfor?
I min egen genre er det We Don't Eat af James Vincent Mcmorrow, han har et meget smukt og selvstændigt udtryk. Så har jeg som mange andre nydt neo-soul-bølgen fra USA, særligt Drake, men har også lyttet meget til Frank Ocean og Miguel, selvom jeg syntes, at sidstnævntes koncert på Roskilde var noget værre lort.
Hvordan ser fremtiden ud i 2014?
– Primært skrive nye sange og indspille en ny plade, så må vi se, hvornår den kommer ud. Så skal jeg en del til udlandet, der er gang i forskellige ting. Og ved du hvad? Så skal jeg ud og backpacke en hel måned, hvor jeg lader min telefon og min guitar blive hjemme, men jeg siger ikke hvorhen og hvornår.
