Nyhed

Quiz: Kan du forudse, hvad der sker i 2014?

Gæt, hvad der sker på musikfronten i 2014 i GAFFAs store spåmandskonkurrence

Vi er gået ind i et nyt år, og der kommer til at ske en masse spændende på musikfronten. Måske en amerikansk Grammy til Volbeat (billedet), måske et nyt album fra Metallica, måske en dansk koncert med Daft Punk. Kan du gætte, hvad der sker?

Vi stiller dig 14 spørgsmål om musikåret 2014. Svar på dem inden en uge, så deltager du i GAFFAs store musikalske spåmandskonkurrence. 1. januar 2015 kender vi alle svarene, og blandt de rigtige besvarelser – eller dem, der kommer tættest på – trækker vi lod om et GAFFA Plus Guld-medlemskab, så du modtager GAFFA gratis med posten i hele 2015 med alle medlemsfordelene – blandt andet rabatter til en lang række festivaler og koncerter.

Her kommer de 14 spørgsmål – du skal svare på dem i GAFFAs konkurrencesektion via dette link:


1. Modtager Volbeat en amerikansk Grammy i 2014?

2. Modtager MØ P3-Prisen 2014?

3. Får NorthSide udsolgt af partoutbilletter i 2014?


4. Får Roskilde Festival udsolgt af partoutbilletter i 2014?

5. Bliver Thomas Blachman annonceret som dommer i X Factor 2015?

6. Modtager Savage Rose omsider Æresprisen til Danish Music Awards 2014?


7. Vender dance-eventen Sensation tilbage til Danmark i 2014?

8. Bliver GAFFA-Prisen 2014 vist live på tv?

9. Modtager Rasmus Seebachs album "Ingen Kan Love Dig I Morgen" mindst 10-dobbelt platin for salg (ikke streaming) i 2014?

10. Udgiver Sort Sol ny musik i 2014?

11. Udgiver Metallica et studiealbum i 2014?

12. Udgiver C.V. Jørgensen et studiealbum i 2014?

13. Spiller Daft Punk i Danmark i 2014?

14. Optræder David Bowie live et eller andet sted i verden i 2014?

Som sagt skal du svare på spørgsmålene i GAFFAs konkurrencesektion via dette link

Rigtig god fornøjelse!

ANNONCE