Nyhed

De har åbnet Orange Scene 1978-2014

GAFFA giver dig en oversigt over, hvem der har åbnet Roskildes Orange Scene, siden scenen blev lanceret i 1978

Om få timer går det løs, og portene åbner ind til festivalpladsen på Roskilde, efter at festivalgængerne siden mandag har kunnet varme op med koncerter fra de to camping-scener Roskilde Rising og Apollo Countdown.

I år er det mod sædvane ikke et dansk navn, der åbner Orange Scene, men derimod amerikanske Outkast. Forklaringen er, at Roskilde Festival har booket to af hovednavnene, Outkast og The Rolling Stones, til at spille på festivalen torsdag – det var de dage, de kunne – og så er der ganske enkelt ikke plads til flere bands på Orange på grund af de to gruppers store produktioner. Dermed bliver det Outkast, der åbner Orange Scene 18.30.

I øvrigt er Orange Scene-teltet en komplet kopi af det telt, Rolling Stones turnerede med i 1978 (og som Roskilde Festival købte dengang), så det vækker nok genkendelse hos Jagger & Co., medmindre de har glemt, hvad der skete i 70'erne, hvor gruppen levede det vilde rock'n'roll-liv.


GAFFA har kigget tilbage på, hvem der har åbnet Orange Scene gennem årene, og den komplette liste, siden scenen blev lanceret i 1978, er som følger:

1978 - Big Joe Band
1979 - Eders Band Danmark

1980 - Triers Triste Trio
1981 - Totalpetroleum
1982 - Ideal (D)
1983 - Mek Pek Party Band
1984 - Warm Guns
1985 - Anne Linnet & Marquis de Sade
1986 - Billy Cross Band
1987 - Wilmer X (S)
1988 - The Sandmen
1989 - Pixies (US)

1990 - Hotel Hunger
1991 - Vasco Rossi (I)
1992 - The Blue Aeroplanes (GB)
1993 - The Tragically Hip (CAN)
1994 - Kinky Boot Beast
1995 - Dizzy Mizz Lizzy
1996 - Psyched Up Janis
1997 - Düreforsög
1998 - Psyched Up Janis
1999 - Gluecifer (NO)

2000 - The Tremolo Beer Gut
2001 - Palle Mikkelborg - speciel ceremoni efter ulykken i 2000
2002 - Superheroes
2003 - Baby Woodrose
2004 - Mnemic
2005 - Ikscheltaschel
2006 - Magtens Korridorer
2007 - Volbeat
2008 - Teitur (FO)
2009 - Petter (S)
2010 - Kort mindehøjtidelighed ved Patti Smith og Lenny Kaye i forbindelse med ulykkens tiår - derefter When Saints Go Machine

2011 - Veto
2012 - Kellermensch
2013 - Vinnie Who
2014 - Outkast (US)

Gør dig klar til at synge med på denne her i aften, hvis du er så heldig at have billet – rigtig god festival!:

ANNONCE