TDCs pressechef udgiver ny bog om Roskilde Festival og GAFFA anmelder
Der er i sagens natur sagt og skrevet ikke så lidt gennem årene om Danmarks største og efterhånden 45 år gamle musikfestival i Roskilde. Både i bogform og hvert eneste år ved starten af juli, når avisernes redaktioner går i sommerselvsving over begivenheden - som da også på mange måder er en solstrålehistorie.
Det sidste er for så vidt også indgangsvinklen her, hvor TDCs pressechef (!) lægger pen til niende bind af den store "ledelseskanon," hvor et panel bestående af blandt andre de organisationsteoretiske orakler Kurt Klaudi Klausen og Steen Hildebrandt har udvalgt et antal særligt bemærkelsesværdige "ledelsesbedrifter" herhjemme.
Det er således en grundlæggende præmis, at bogen her kun meget indirekte omhandler musikken - og det mærkes, ikke overraskende, at det ikke er en musikjournalist som fører pennen. Hvilket - surprise! - faktisk er ganske forfriskende på sin egen nøgternt-faktuelle facon.
Teksten er dejligt blottet for den kærligt joviale tone, som gerne præger pressens behandling af festivalen - fra Peder Bundgaards ofte citerede definiton af "smatten" (for udenforstående: Det mudrede område foran hovedscenen, red.) og fremdeles. Her er en ingen kvasi-mytologisk ophøjelse af den overdimensionerede ungdomsfest:
I stedet får vi en kompakt, faktuel gennemgang af hovedtræk i festivalens historie - med de organisatoriske briller på og plads til fyldige citater fra ikke mindst festivalens mangeårige ansigt udadtil, Leif Skov.
Visionær ledelse
Vi hører om etableringen tilbage i '71; problemer med rockere og nedturen i '77 som blev afløst af genrejsning året efter, hvor Elvis Costello og Bob Marley var topnavnene og festivalen fik den orange scene, som siden blev et vartegn.
Om mudderbadet i '91, publikumsrekorderne i årtiets midte og videre frem til idag, hvor Roskilde Festival måske især er en mulighed for at opleve et omfattende og eklektisk udvalg af mere eller mindre ukendte navne - og så lige et par uomtvistelige topnavne til at legitimere en billetpris på et par tusind.
Leif Skov forklarer det egentlig selv i et af citaterne fra Jensens bog, vistnok dateret til omkring 1980: "Vi skal med vores arrangement hverken i musikprogrammet eller identitetsmæssigt give folk, hvad folk vil have. (...) Vi skal give folk, hvad vi som arrangører og visionskreds gerne vil give dem. Og ikke hvad de 25.000 publikummere mener eller tror, de vil have."
Det kan man så kalde visionær (festival-)ledelse eller noget andet, alt efter temperament. Personligt har jeg hverken behov for Skov, Roskilde Festivalens ledelse anno 2014 eller nogen som helst andre til at afgøre på mine vegne, hvad der er godt for mig at lytte til. Men OK, jeg falder vist også udenfor festivalens kernepublikum.
(Bedømmelse: Fire af seks stjerner)
Ib Konrad Jensen: Den danske ledelseskanon 9: Roskilde Festival - ledelse af frivillige. Gyldendal Business 2014. Er udkommet.