Nyhed

Bottled In England: Det vil vi høre på Roskilde

Festivalen er i gang, og den danske drum'n'bass-duo fortæller, hvad de selv vil høre – og hvad vi kan forvente af deres egen koncert

BLAUE BLUME (DK)

Mandag 30.06.14 - 17:00 - Rising

- Et Rising-navn - men det er der jo heller ikke noget galt i. De fortjener al den hype, de får i øjeblikket, for både deres kompostioner og lyd er lige så længe ventet som et glas vand til en tør mund. Der spilles på melankolien i et følt og teatralsk univers, så de er bestemt et besøg værd - og der er helt klart mere mellem teltpælene, end beskrivelsen "flamboyant falsetto rock" synes at dække over.

 

EMILIE NICOLAS (NO)

Mandag 30.06.14 - 23:00 - Rising
 
- Emilies stemme er helt fantastisk og glimrer især i de mere skæve electro-clubbede kompositioner, som på "Fail", men hun kan virkelig også levere en ballade ("Nobody Knows"). Det kan godt være, de tog Nordsøen, men til gengæld har de givet os Nicolas.

 
CARCASS (UK)
 
Sunday 06.07.14 - 14:00 - Arena
- Det er næsten to årtier, siden Carcass sidst udgav nyt materiale, men sidste år rørte kadaveret atter på sig. Så når briterne står på Arena og spiller op efter søndagens gudstjeneste, kan man kun forestille sig, det bliver legendarisk! Det' metal, det' tungt...men groovy... #HeadbangerStadig

 
...og hvad kan man så forvente sig af Bottled in England-koncerten på Apollo, lørdag kl.15.30?
 
– Vi har i hvert fald spændt selerne og hevet et seks mand højt blæser-ensemble med, inklusiv en masse af vores dejlige venner (Lucy Love, Troels Abrahamsen, Kirstine Stubbe Teglbjærg, Manky, TK & Lydmor), som alle vil hjælpe os med at gøre lørdag eftermiddag til et uforglemmeligt rave. Der vil være beats, bass, tech, house, DnB og alt mulig andet smadder . og så er der live-præmiere på en masse fede ting fra vores debut-album, der lander 11. august 2014...så der skal nok komme tryk på!

ANNONCE