Vi har talt med den amerikansk bosatte dansker, der kan opleves i aften på NorthSide
Interviewet har tidligere været bragt på GAFFA.dk i september 2013
Der er liv i øjnene, de fleste sætninger efterfølges af latter, humøret er højt og stemningen upåklagelig. Trods den veltrimmede og slanke krop er Oh Land aka Nanna Øland Fabricius ingen nipsgenstand, hverken i konkret eller overført betydning. Trods gryende international stjernestatus er der hverken nykker eller flig af distance at spore hos den 28-årige sangerinde. Umiddelbart efter interviewet gør hun sig klar til en ret ambitiøs fotosession, men der er ingen stylist eller make-up artist at spore. Nanna hiver selv krøllejern, læbestift og garderobe frem, mens musikken spiller, og snakken kører videre.
GAFFAs udsendte team må selv uden opfordring trække sig lidt afsides, mens tøjstykker ryger på, men i den grad også af. Frisk pige med sunde interesser, som man siger, der er i hvert fald ikke antydning af nogen problemer what so ever i selskab med den tidligere balletdanser fra Søborg, der udelukkende på grund af en rygskade skippede dansen og efterfølgende fik markant musikalsk succes. International pladekontrakt, bopæl i New York, 250 koncerter på et år, speederen i bund, men uden at tabe hverken fokus eller humør.
Tæt på rap
Forgængeren bød på flere markante hits som White Nights, Sun Of A Gun og Speak Out Now i genren, der af mangel af bedre må betegnes som alternativ pop. På tredje album har Nanna ændret fokus til en mere enkel og kontant lyd, hvilket ikke mindst skyldes det tætte parløb med produer Dave Sitek, der er kendt for at arbejde med Yeah Yeah Yeahs, TV On The Radio, Nine Inch Nails, James Blake og noget så kuriøst som det album, hvor bomben Scarlett Johanson fortolker Tom Waits. Hjemme på en kort visit i Danmark fik vi hovedpersonens eget syn på Wishbone.
– Den er generelt mere rå og beskidt, mere simpel. Der er færre lyde, flere er mere fremhævede, og pladen har fået en kant af industrial. Den har en moderne, elektronisk lyd, men er ikke programmeret. Jeg kommer ud i mange nye kroge. For eksempel er vokalen på Rennaissance Girls tæt på rap med vokal i dobbelt tempo.
Du havde god succes med forgængeren, så hvorfor ændre udtryk?
– Man kan stadig høre, at det er mig, men hvor Oh Land var mere drømmende og cinematisk, er der sket så meget andet i mit liv, hvilket så også afspejles i den musik, jeg laver. Flere år i New York har ændret mit perspektiv (så er der pludselig langt til Søborg Hovedgade, red.), og så har samarbejdet med og inspirationen fra Dave Sitek været afgørende for den nye retning. Der er stadig et drømmende element, men helt konkret vil jeg sige, at jeg har bevæget mig over i virkeligheden. Rigtig musik for rigtige mennesker med rigtige liv.
Læs en længere udgave af interviewet om blandt andet, hvordan det går for Oh Land i USA og om samarbejdet med producer Dave Sitek fra TV on the Radio, i GAFFAs artikelsektion
