Soul-sensationen fra Christiania er kommet i stald hos de dyre drenge i L.A. De kan lide Lukas derovre, og hovedpersonen oplever selv, at han godt kan følge med på den helt store scene.
Lukas er lige kommet af scenen med Hedegaard efter live-fremførelsen af det fælles hit Happy Home, og som min sidekammerat sagde: "Jeg har aldrig hørt ham synge bedre, han lyder som om han mener det!"
– Haha, en komisk sætning, men jeg var faktisk ved at begynde at græde, da jeg gik af scenen, du (Hedgaard, Rasmus, red.) var også helt rystet, og sagde "hvad har vi gjort?", "vi har givet folk kuldegysninger", sagde jeg så. Jeg har mistet min far for små to år siden, Rasmus har mistet sin mor som 13-årig, så vi er ude i noget, der betyder noget for os begge to. Vi har lavet over 100 versioner af den samme sang, fordi vi ikke var tilfredse, det har været vigtigt for os begge.
– Hvis du bytter "Daddy" og "Mommy" om i sangen, så passer den spot on på mig, supplerer Rasmus.
Lukas, hvis jeg lige må drille dig lidt, du er jo lidt gulddrengen fra stenbroen, (man morer sig, red.) hvem kender ikke Grunk og så videre. Nu er du kommet til USA hos de helt tunge spillere, du er signet til Warner USA, har du det så sådan, at "nu skal jeg fandeme oppe mig for at følge med"?
– Det her kommer til at lyde meget arrogant for læserne, men vi kommer til USA og møder producere, der ikke er lige så gode som Rasmus, sangskrivere som er dårligere, end jeg er, og så begynder man at tænke: "Okay, Rasmus og mig har lavet sange siden 2011, bare for sjov, og så en dag skrev vi tre sange på en dag, og en af dem var Better Than Yourself. Og så kiggede vi på hinanden og sagde "hvad, det kunne være, du ikke kun skulle lave elektronisk musik?"
– Lukas kalder jo alt det, jeg laver, for techno.
– Vi er signet af hende, der sidder lige under direktøren for hele Warner, og hun kommer forbi en gang om ugen hører musik og chiller, og det er hendes kæreste, der er vores tekniker. Så vi er i godt selskab. Det meste af det kreative hold er derovre, vi har en masse nye sange, masse nye idéer. Så er vi på det, der hedder studio speed dating, hvor vi møder en masse producere, sangskrivere og andre. For eksempel en der hedder Ross Golan. Vi har skrevet to en halv sang med ham på to dage, han er super fed. Vi har omkring fire-fem færdige nye numre og en masse idéer.
Selvom du har rødder i det danske og den irske folkemusik, så kommer rigtig meget af din lyd og din stil fra USA. Hvordan er det at arbejde i solar plexus af den kultur, man er inspireret af?
– Der er grobund i hiphop og beskidt lyd, og også i soul, selvom jeg mere vil sige, at jeg er en sanger med sjæl end en soul-sanger. Så synes jeg at vi er blevet bekræftet i, at vi er pisse dygtige til det, vi laver, og bekræftet i, at der er folk, vi kan lære af. Jeg er blevet mere rolig omkring at prøve forskellige ting af. Tidligere kunne jeg tænke: "Bliver jeg stigmatiseret, hvis jeg laver elektronisk musik med Rasmus?" Og nej, selvfølgelig gør jeg ikke det. Vi har faktisk lavet flere sange, som måske aldrig bliver udgivet. Jeg har fået mere selvtillid i forhold til at lave noget, der er lidt mere poppet, lidt mere country. Jeg har fundet ud af, at det, som folk lytter til, det er ikke en genre, det er mig, mig og mit band. Rasmus har sagt det til mig i to år, "folk lytter til din stemme, ikke din genre". Tidligere har jeg været indirekte usikker i forhold til at have en ren musikalsk straffeattest. Havde Happy Home været ren kliché, havde den været plettet. Så er jeg, eller vi, er på rette sted på rette tid. Sådan oplever jeg det selv.
