Du kan allerede nu se, hvornår musikken spiller på Rising og Apollo Countdown
Roskilde Festival er ude i usædvanligt god tid, og festivalen har således allerede nu offentliggjort spilleplanen for to af scenerne, nemlig Apollo Countdown (billedet) og den ny Roskilde Rising-scene, der begge ligger på camingområdet – henholdsvis vest og øst – og har livemusik i dagene mandag, tirsdag og onsdag 30. juni-2. juli. De sidste mange år er musikken begyndt om søndagen på Roskilde, men allerede omkring årsskiftet meldte festivalen ud, at musikken først ville begynde mandag. Selve campingområdet åbner også først søndag mod lørdag i de senere år.
Første band på årets Roskilde Festival er Heimatt, der åbner Rising-scenen mandag den 30. juni klokken 14, skarpt forfulgt af Brynjolfur, der skyder musikken i gang på Apollo Countdown-scenen mandag den 30. juni klokken 15.
Roskilde Festival fortæller desuden, at hele den øvrige spilleplan bliver offentiggjort på onsdag den 14. maj, og der vil også blive offentliggjort nye navne den dag.
Se spilleplanen på Roskilde Festivals hjemmeside
Mangler du billet og camp? Få Roskilde-billet til særpris inklusive GAFFA Camp med opstillet telt her.
Roskilde Festival 2014 finder sted i dagene 29. juni til 6. juli 2014. Se spilledagene her.