Nyhed

Tre nyheder i top fem på hitlisten

MGP og Rasmus Seebach er forvist fra første- og andenpladsen

Fredag er den dag, hvor de officielle danske hitlister bliver offentliggjort, og vanen tro kigger GAFFA på toppen og ugens nyheder. I denne uge er der hele tre nyheder i top fem på albumhitlisten. Popkongen Michael Jacksons andet posthume album "Xscape" går direkte ind på førstepladsen og forviser sidste uges etter, "MGP 2014" til en femteplads, men Per Vers' "DNA" går ind som nummer to og skubber Rasmus Seebach og "Ingen Kan Love Dig I Morgen" ned på en tredjeplads. Som nummer fire finder vi endnu en nyhed, Jørgen Leth, Mikael Simpson og Frithjof Toksvig og "Ingen Regning Til Mig".

Karl William er ny som nummer otte med sin ep "Døende", Lykke Li debuterer på en 19. plads med "I Never Learn", og på 39. pladsen finder vi "For Fuld Musik – 22 Grand Prix Hits".

Tracklisten har en nyhed på førstepladsen, nemlig Brandon Beal feat. Christopher med "Twerk it Like Miley", som også topper streaminglisten. Eurovision har ligeledes sat sit præg på tracklisten, men sjovt nok ligger Eurovisons nummer 2 og 3 her højere end vinderen Conchita Wurst. Det hollandske bidrag, The Common Linnets' "Calm After the Storm" ligger nummer to og svenske Sanna Nielsons "Undo" nummer fem, mens østrigske Conchita Wurst og "Rise Like a Phoenix" "kun" er nummer seks. Basim og "Cliché Love Song", der endte som nummer ni i finalen, er nummer fire på hitlisten.


Se alle de officielle danske hitlister her

Se musikvideoen til Michael Jacksons "Love Never Felt So Good" featuring Justin Timberlake:


ANNONCE