Den hårdtslående 1-dags festival er klar med garvede britiske veteraner
Siden 2011 har 1-Day Hardcore Showdown forsøgt at vise et alternativ til dansk musik-industri og samtidig informere om, at der er gode grunde til at tænke over miljøet, begrebet "alkohol-kultur", fødevareindustrien, dyrerettigheder og menneskerettigheder for forhåbentlig at agere derefter og gøre en forskel. Musikken er centrum, når 1-Day Hardcore Showdown får Amager Kulturpunkts scener, Beta og Amager Bio, samt det indbydende og arkitektonisk spændende udendørsområde, Musiktorvet, til at smelte sammen og skabe et unikt rum. Nu er de første navne offentliggjort.
Til 1-Day Hardcore Showdown lørdag den 16. august - og på warm-up dagen fredag den 15. august - vil man kunne opleve mere end to håndfulde forskelligartede artister. Man vil blandt andet kunne høre de politiske grind-mestre i Napalm Death (billedet). Derudover kan man også indtil videre opleve Murphy's Law, WolfxDown, Scarred By Beauty, Expire, Ruined, Night Fever og Parasight.
Der vil som de tidligere år være vegetarisk og vegansk mad til billige penge, utallige boder med musikstande samt organisationen Anima, der siden begyndelsen har støttet op om arrangementet og været en vigtig del af eventen.
Billetter er i salg og kan skaffes via GAFFA Live.
Programmet ser indtil videre således ud:
NAPALM DEATH (UK), MURPHY'S LAW (US), WOLFxDOWN (DE), SCARRED BY BEAUTY, EXPIRE (US), RUINED, NIGHT FEVER og PARASIGHT
Se Napalm Death fyre op for varmen her: