Nyhed

10 geniale musikere, der kæmpede med dæmoner

Også i musikken er der en fin linje mellem galt og genialt

Grænsen mellem gal og genial er ofte hårfin, ikke mindst i musikkens verden, hvor en lang række af de allerstørste kunstnere har kæmpet med psykiske lidelser i større eller mindre omfang. Vi har lavet en playliste med 10 af de allerstørste kunstnere med en skrøbelig psyke, som vi nævner her i vilkårlig rækkefølge.

1. Brian Wilson fra The Beach Boys
Diagnose: Skizofreni med tegn på det maniodepressive 

Omkring 1968 begyndte Brian Wilson at få mindre kreativ indflydelse hos The Beach Boys. Indtil da havde han været gruppens største sangskriver, men musikken blev erstattet af søvn, narkotika og overspisning. I sidste ende blev han diagnosticeret med skizofreni af maniodepressiv karakter, en sygdom, der fik ham til høre stemmer i sit hoved. Efter at have testet flere forskellige medikamenter, behandlingsformer og behandlinger fandt han en måde, hvorpå han kunne blive ved med at indspille og optræde. Wilson formåede på egen hånd at færdiggøre "Smile" i 2004, det legendariske Beach Boys album, der faldt fra hinanden i den tidlige fase af Brian Wilsons sygdom i sentresserne. 

2. Daniel Johnston
Diagnose: Bipolar affektiv lidelse

Hvis man har set "The Devil And Daniel Johnston", kender man udmærket historien. Som ung mand besluttede Johnson sig for at blive kunstner. Hans ambitiøse idé med at optage hjemmelavede bånd og give dem væk gav ham en vis opmærksomhed, mens han boede i Austin, Texas. Opmærksomheden voksede takket være Kurt Cobain, der ofte bar en T-shirt med et af Johnstons albumcovers. Johnstons svære bipolare lidelse resulterede i mange dybfølte sange, men også i meget tid på psykiatriske institutioner. Daniel Johnston skriver og er stadig optaget af musik og bor i øjeblikket sammen med sine forældre i Waller, Texas.

3. Syd Barrett fra Pink Floyd
Diagnose: Formodentlig skizofreni eller bipolar lidelse

Syd Barrett fik aldrig en officiel diagnose, men mange musikhistorikere har spekuleret på, om han led af enten skizofreni eller bipolar affektiv lidelse. Selv om han var en af ​​Pink Floyds stiftende medlemmer, forlod han bandet i 1968, da hans opførsel blev mere og mere sær. Barrett var også en heftig stofmisbruger - en vane , som mange mener bidrog til hans falmende mentale tilstand. David Gilmour, guitaristen, der erstattede Barrett, fortæller om Barretts helbred: "jeg tror ikke, han kunne håndtere succes og alt det, der fulgte med det."

Baretts problemer har haft stor indflydelse på Roger Waters' sangskrivning. Temaet for psykisk sygdom begyndte at være tilbagevendende i bandets senere udgivelser, særligt "Dark Side Of The Moon" og "Wish You Were Here". Sidstnævnte var en hyldest til gruppens ven og vilde bandmedlem. Barrett indspillede to soloalbum efter at have forladt bandet. Senere isolerede han sig og viede resten af ​​sit liv til at fokusere på at male og arbejde i haven. Syd Barrett døde af kræft i 2006.

4. Roky Erickson fra 13th Floor Elevators
Diagnose: Paranoid skizofreni

Som pionerer inden for psykedelisk rock formåede Roky Erickson og resten af ​​bandets medlemmer i 13th Floor Elevators ofte at tiltrække uønsket opmærksomhed på grund af et åbent brug af narkotika. I 1969 blev Roky Erickson arresteret for besiddelse af cannabis - en begivenhed, der skulle ændre resten af ​​Ericksons liv. For at undgå fængsel henviste han til at være psykisk syg. Han blev herefter indlagt på Rusk State Hospital for the Criminally Insane, hvor han blev diagnosticeret med skizofreni. I de følgende år blev han behandlet med stærk medicin og elektrochok-terapi.

Siden sin debut i 1972 har han begået flere comebacks fra sine psykiske tilbagefald. Han mente på et tidpunkt, at hans krop var beboet af rumvæsner og blev arresteret i 1990 for at stjæle sin nabos post og tape det til naboens vægge. For tiden er han aktivt turnerende og spillede i Den Grå Hal sidste år.

5. Kurt Cobain 
Diagnose: Bipolar affektiv lidelse

Det er stadig uklart, om Kurt Cobain blev officielt diagnosticeret som bipolar. Hans kusine Bev Cobain, en sygeplejerske med stor erfaring inden for mental sundhed, hævder, at Cobain led netop den af den sygdom. I et interview fortæller hun: "I en ung alder blev Kurt diagnosticeret med ADHD og senere med manisk depression." "Bipolar affektiv lidelse er karakteriseret ved de samme ting som klinisk depression, men med humørsvingninger, der manifesterer sig som vrede, eufori, højt energiniveau, irritabilitet, distraktion, overtro med mere. Det er afgørende at få en diagnose, for bipolar lidelse kan være meget svært at leve med, noget som Kurt utvivlsomt vidste. Desværre oplevede han også, hvor svært det kan være at få den rigtige behandling." 

Cobains depression skinner ofte igennem i hans sangtekster, interviews og personlige tekster. Den psykiske sygdom kombineret med hans stofmisbrug drev ham til at tage sit eget liv i 1994. Siden den dag har Bev Cobain været en dedikeret anti-selvmords-aktivist .

6. Ray Davies fra The Kinks
Diagnose: Bipolar affektiv lidelse

Det er et velkendt faktum, at The Kinks skrev strålende sange, og at brødrene Ray og Dave Davies ikke fungerede særlig godt sammen. Noget, der er knap så kendt er det faktum, at Ray Davies har en bipolar affektiv lidelse. Han har blandt andet forsøgt at begå selvmord mindst én gang. "Jeg var lige gået backstage for at tage en overdosis piller for at tage mit liv," fortæller han i et interview. "Siden har jeg ændret mig. Jeg var klædt som en "dandy". De fleste ville have sagt, at jeg lignede en klovn, men selv klovne har dårlige dage."

7. Sinéad O'Connor
Diagnose: Bipolar lidelse

Singlen "Nothing Compares 2 U" gjorde Sinéad O'Connor til en verdensberømt sangerinde i begyndelsen af ​​90'erne. Men berømmelse er ikke alt. O'Connor blev hjemsøgt af tanker om selvmord, og efter adskillige timers terapi og flere hospitalsbesøg blev hun diagnosticeret med bipolar lidelse. 


I et interview i 2007 beskriver hun sygdommen som et gabende hul i hendes væsen. Heldigvis fandt hun medicin, der virkede. "Inden for en halv time var det, som om cement havde fyldt hullet ," forklarede hun. 

8. Poly Styrene fra X-Ray Spex 

Diagnose: Bipolar lidelse


Marianne Joan Elliot-Said optrådte under navnet Poly Styrene og ruskede punkbevægelsen med sit band X-Ray Spex. Hendes personlige liv var dog ramt af tragedier. I 1991 blev hun diagnosticeret med bipolar lidelse, og snart efter at hun blev ramt af et lyn, der blandt andet resulterede i skader på bækkenbunden.

I 2010 blev hun også diagnosticeret med brystkræft. "Bipolaritet har været en kamp, ​​men sådan er livet," sagde hun i et interview. "Jeg har formået at være kreativ, lave et nyt album og gudskelov har kræften ikke ramt mig før nu. Det har været en vanskelig kamp med kræft, men jeg tager hver dag som den kommer." 

I 2011 tabte Elliot-Said kampen mod brystkræft. 


9. Nick Drake 

Diagnose: Depression 

Nick Drake var en dygtig sangskriver, der ikke blev anerkendt for alvor før efter sin død. Nick Drake led af depression og søvnløshed gennem det meste af sit liv. I 1974 døde han efter en overdosis antidepressiver. Han var 26.

10. Ian Curtis fra Joy Division 

Diagnose: Depression

Post-punk-pioneren Ian Curtis var et stiftende medlem af Joy Division. Parallelt med bandets voksende succes sank Curtis dybere ind i depressionen. Hans opløste ægteskab og epilepsi-diagnose tilføjede yderligere komplikationer til Ian Curtis' liv. Mens bandet var ved at forberede deres første amerikanske turné, tog Ian Curtis sit eget liv, 23 år gammel. Han døde alt for ung, men efterlod en musikalsk arv, der stadig dyrket.

Lyt til sange fra de 10 plagede genier her:

ANNONCE