GAFFAs anmelder fælder sin dom over det netop udgivne Songs of Innocence
U2 har, som vi skrev i aftes, netop udgivet deres 13. studiealbum, "Songs of Innocence", i samarbejde med Apple. Hvis du har handlet i iTunes tidligere, har du allerede modtaget albummet ganske gratis på din iTunes-konto. Albummet udkommer således i en halv milliard (!) eksemplarer. Hvis du ikke allerede har en iTunes-konto, kan du oprette én og også få albummet gratis.
Albummet kommer også gratis med den netop lancerede iPhone 6, og det var i forbindelse med præsentationen af dén tirsdag aften dansk tid i Apple-hovedkvartet Cupertino, Californien, at Apple-chef Tim Cook og U2's Bono kunne annoncere det opsigtsvækkende samarbejde.d
GAFFAs anmelder Lars Löbner Jeppesen har lyttet intenst til albummet det sidste halve døgn, og han er nu klar med sin dom. Han skriver blandt andet:
"Igennem hele bandets karriere har ambitionerne om at være de største været enorme. Sangene har ikke altid været til det, men armbevægelserne har så sandelig. På dette 13. album har bandet 11 så godt som flyveklare sange, der dog nok først viser deres sande styrke, når de bliver fremført live. For albummet er indspillet i syv forskellige studier, med fem producere og lige så mange mixere, og her melder talemåden om, at for mange kokke fordærver maden sig."
Læs hele anmeldelsen og se, hvor mange stjerner det får, her