Parodisten Dion Beary har destilleret folkrockernes numre ned til de basale elementer
Engelske Mumford & Sons har fået stor succes med deres bluegrass-inspirerede folk-rock. Der er dog også dem, der mener, at gruppens numre minder lovligt meget om hinanden, blandt andre parodisten Dion Beary. Han har lavet en parodi på "basalt set enhver Mumford & Sons-sang", som han siger det. Den består af heftig klimpren på akustisk guitar, lidt blød sang, så lidt mere intens sang, en tekst om at længes efter en kvinde, og så lidt brølen – og ikke ret mange akkordskift. Se hans parodi nedenfor – sammen med den ægte vare i form af hittet "I Will Wait", for god ordens skyld.
En af Mumford & Sons' kritikere er GAFFAs Torben Holleufer, der anmeldte gruppens koncert i Falconer Salen i april 2013. Han gav dem tre stjerner og skrev blandt andet: "...gradvist indtræder en monotoni, som i sit centrum har en forsanger i Marcus Mumford, der gentager de samme manerer og fraseringer, men som også har et meget begrænset tonalt register. Rigtigt meget foregår i det mellemleje, som er så nemt at synge, og selv om alle fire medlemmer i kernen af Mumford and Sons lægger støttevokaler på, har det samme appel som en fanskare til en fodboldkamp. Voldsomt appellerende, så hele salen kan være med, men også uden de der store musikalske eskapader, som giver den store medrivende musikalske oplevelse."
En del af GAFFAs læsere gav ham ret, mens andre var meget uenige. Læs anmeldelsen og den heftige debat her.
Mumford & Sons udgav i 2009 debutalbummet "Sigh No More", som de i 2012 fulgte op med "Babel". Debuten nåede en andenplads på både den engelske og amerikanske hitliste, mens toeren gik nummer ét begge steder. Gruppen annoncerede i september sidste år en længere pause, men ifølge The Sun skulle de nu være i gang med at indspille deres tredje album.
