Nyhed

Julekalender låge 18: Hør årets bedste sang ifølge Stine Bramsen

Alle de danske GAFFA-Pris-nominerede har valgt deres yndlingssang fra 2015 til en julekalender-playliste

På billedet ses Stine Bramsen med sin sangskriver- og producerpartner Nicolaj Rasted

GAFFA har bedt alle de danske nominerede til GAFFA-Prisen om at vælge deres yndlingssang fra 2015. Sangene får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren eller bandet om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter med Stine Bramsen, der var nomineret til priserne Årets Danske Kvindelige Kunstner og Årets Danske Popudgivelse og vandt den førstnævnte pris, men Årets Danske Popudgivelse blev vundet af Lukas Graham.

18. Saveus: Levitate Me


Stine Bramsen: – Det er en nyskabende, vedkommende og enormt smuk sang, der bare imponerede fra første lyt og stadig giver mig optur. Det er catchy, og det er intelligent. Og så synger den mand jo helt henrivende.

Hør sangen på Spotify sammen med de tidligere bidrag nedenfor, se Saveus' liveoptræden fra P3 Guld og læs om de tidligere bidrag her. 

GAFFA-Prisen blev uddelt på Bremen Teater torsdag den 3. december klokken 20. Årets optrædende var engelske Kwabs og danske Patrick Dorgan, Liss, The Minds of 99, Alex Vargas og Velvet Volume, og værten var Simon Jul

Showet blev sendt på DR3 fredag den 4. december fra 21-23 og kan nu ses i sin helhed nedenfor.

Du kan deltage i samtalen om GAFFA-Prisen 2015 på de sociale medier ved at benytte #gaffaprisen



 

 

ANNONCE