Nyhed

Gary Glitter ryger 16 år i fængsel

Den 70-årige glamrock-sanger er blandt andet dømt for samleje med en 13-årig pige

I dag modtog glamrock-sangeren Gary Glitter den endelige dom for en række pædofili-anklager. Straffen lyder på 16 års fængsel til den 70-årige musiker, skriver BBC.

Paul Gadd, som er Gary Glitters borgerlige navn, blev dømt for voldtægtsforsøg, samleje med en pige på 13 år og adskillige uanstændige overgreb.

Gadd blev anholdt i 2012 som led i Operation Yewtree, der var en national undersøgelse af seksuelt misbrug - særligt mod børn. Gadd blev ved denne lejlighed anklaget for otte tilfælde af seksuelt misbrug mod piger i alderen 12 til 14 år.


Det er ikke første gang, at den tidligere glam rock-sanger oplever seksuelle anklager. Han er allerede blevet arresteret og anklaget for seksuelt misbrug adskillige gange. I 2003 blev han deporteret fra Cambodia til Vietnam efter anklager om seksuelt misbrug. I 2006 blev han dømt for seksuelt misbrug af to unge piger, hvilket gav ham tre år i et vietnamesisk fængsel. I 1999 ruskede Gadd tremmer i fire måneder, efter han blev dømt skyldig i besiddelse af børneporno - denne gang på hjemmebane i Storbritannien. 

Gary Glitter havde en lang række hits i 1970'erne, blandt andre "I'm the Leader of the Gang (I Am)", "I Love You Love Me Love" og "Always Yours".

Se Gary Glitter med "Do You Wanna Touch Me" her:

ANNONCE